Min Modsætning

Kære du
Tak for dit brev og allerførst, så vil jeg ønske dig et stort tillykke med dit kæresteforhold. Det er super dejligt, at finde en man holder af, og det virker som om, I passer godt sammen. Når man er smadder forelsket, så accepterer man ofte ”mangt og meget”. Man siger også, ” at kærlighed gør blind” forstået på den måde, at når man er forelsket, så bliver man ofte blind over for den elskedes uheldige og negative sider og ser i begyndelsen kun alt det gode.

Jeg kan forestille mig, at, det først er nu efter nogen tid, at du ser jeres forskellighed så klart. I har været kærester i et par måneder og du føler ikke helt, at jeres kærlighedsforhold udvikler sig optimalt. Blandt andet fordi du oplever, at din kæreste ”ligger under” for sine forældres holdninger.

I din beskrivelse, virker det, som om jeres opvækstvilkår, og nuværende miljø? har været og er diametralt modsatte. Du føler dig ikke rigtig ”hjemme” i din kærestes hjem, du føler ikke at hans forældre accepterer dig 100 %, skriver du.
 
Kommer I reelt fra 2 forskellige helt kulturelle baggrunde? Så tænker jeg, at det nok er sværere, at ændre hans families opfattelse af retningslinjerne for et kærlighedsforhold. 

Jeg kan forstå, at du og din kæreste, har talt sammen om hans forældres holdning til jeres forhold. Du skriver også, at det her problem kan/skal/vil du ikke tale med din kæreste om igen. Jeg tænker, du nok har prøvet, at tale med ham om dine observationer, dine bekymringer og oplevet, at han ikke rigtig ville den samtale? Er det rigtigt forstået?

Måske har du allerede overvejet nogle af disse ting, men jeg får lyst til at stille dig nogle spørgsmål: Er det mon fordi, han egentlig synes, det er ok, det forhold han har til sine forældre? Måske har hans forældre svært ved at give slip på deres søn generelt? Måske har det ikke noget med dig specielt at gøre? Måske er det skræmmende for dem at opleve, at deres søn er blevet forelsket i en dejlig pige, med alt hvad det indebærer, fx at han virker mere fremmed for dem? Måske er de bange for, han gør dig gravid?

Hvis du fornemmer, at din kæreste faktisk også føler, at hans forældre blander sig for meget, så tror jeg, du nok alligevel skal prøve, at tale med ham, om dine tanker og observationer. Jeg tænker, at når han er forelsket i dig, så vil du godt langsomt kunne få ham til at forstå og indse, at hvis han vil dig, så er det nødvendigt, at han prøver at frigøre sig mere fra sine forældre. Men han skal nok have lov til at gøre det i et tempo, som han også selv har det godt med...
 
Håber, du kan bruge mit svar, ellers så er du velkommen til at ringe herind (116 111) og tale med en rådgiver om dine tanker og overvejelser. Det, tænker jeg, måske kan være hjælpsomt for dig- fordi en mere direkte samtale tit giver mulighed for at man kommer længere rundt i en samtale, når man kan spørge og svar og tænke højt sammen med en anden...

Mange hilsner BørneBrevkassen.