Min krop.
Jeg har aldrig nogensinde skrevet ind til jer før, men jeg føler jeg har brug for at få et ordentligt svar. Og jeg håber det vil hjælpe.
Jeg har altid haft et problem med min krop, og jeg er selv træt af at hade den så meget. Det gør mig så deprimeret og nogle gange ser jeg ingen grund til at fortsætte, fordi jeg er så træt af mig selv.
For 3 år siden var jeg på julemærkehjem, fordi jeg var en smule overvægtig og skulle få det bedre med mig selv. Jeg var 162 cm høj og vejede 61 kg (tror jeg). Jeg tabte mig yderligere 5,7 kg, hvilket vil sige at jeg kom ned på en vægt der hed 56 kg og jeg blev 2 cm højere.
Jeg var så stolt af mig selv, fordi de første par måneder efter jeg kom hjem, gik det egentlig meget godt – men da der så gik flere og flere begyndte jeg at tage utrolig meget på. På 3 år har jeg taget over 10 kg på og det er det der gør mig så ked af det, fordi jeg ikke gør en skid ved det.
Jeg bliver bare ved med at ligge i min seng, hører musik og spise alt muligt usundt. Jeg har altid været ok “populær” ved drengene og jeg har altid haft mange veninder, som har sagt at jeg er en meget smuk pige og at der intet er i vejen med min krop. Men jeg forstår bare ikke hvorfor folk ikke kan se det jeg ser. Jeg ser kun fejl, imens de ser det stik modsatte.
Jeg har en flirt med verdens sødeste dreng og jeg har ikke kendt ham særlig længe, men alligevel har aldrig nogensinde holdt så meget af en dreng som jeg gør med ham. Han giver mig så meget kærlighed og komplimenter når jeg har allermest brug for det.
Vi vil gerne i seng med hinanden når vi er kommet i et forhold, men jeg har fortalt ham hvor dårligt jeg har det med min krop og at jeg måske ikke ville være klar. Han forstår hellere ikke hvorfor det er jeg hader den så meget, og han fortæller mig at jeg er den smukkeste engel.
Han gør mig så glad og jeg har overhovedet ikke lyst til at hade mig selv så meget, når jeg bliver kærester med ham – fordi jeg føler ikke det vil gavne nogen af os. Han har masser af selvtillid og det er også godt, fordi han er en utrolig flot fyr. Men så føler jeg mig som et totalt zero.
Jeg har haft sex en gang før, og det var bare et engangsknald. Jeg ved egentlig ikke hvordan jeg kunne, da jeg overhovedet ikke er tilfreds med mig selv og det var jeg hellere ikke der. Det skete bare og jeg fortryder at jeg ikke ventede, fordi det skulle have været specielt, men fordi mine veninder havde haft sex og blev ved med at tale om det, blev det til et kæmpe pres.
Min mave er på ingen måde flad, jeg har store lår + jeg har strækmærker på både mine bryster og mine lår. Det er ikke specielt fedt, især fordi min mave er det største problem. Jeg kan bare ikke gøre noget ved det, fordi jeg har allerede givet op. Jeg ville ønske jeg kunne gå i shorts og en top, uden at være utilfreds med hvad jeg ser, men sådan er det bare ikke.
De sidste par to år har jeg da været på stranden i bikini foran en helt masse andre mennesker, men det kan jeg bare ikke nu. Jeg hader min krop og jeg kommer nok aldrig til at elske den. Jeg har ikke vejet mig særlig længe, men jeg burde nok gøre det snart så jeg faktisk har en anelse om hvad det er jeg skal begynde på.
Det er bare svært at sige nej til søde sager, men hvis det er det der skal til, er det vel den eneste udvej.
Jeg vil bare gerne vide om jeg nogensinde kan lære at elske min krop som den er, og specielt fordi jeg nok snart får en kæreste som bliver ked af det hver gang jeg nævner noget om den. Det er ikke fordi jeg har været særlig negativ omkring min krop med min eks kæreste, fordi der kunne jeg gå nøgen rundt, eller selvfølgelig med en bh på og sådan.
Jeg ved bare ikke hvad der er med mig. Måske er det fordi jeg ved jeg har taget så mange kg på, at jeg er bange for det hele, men det kan ikke blive ved med at fortsætte på denne måde. Jeg bliver selv træt af det og jeg ville ønske jeg kunne komme ud af det.
Hvad kan jeg gøre?
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.