Brev

Min kærste er utro med min bedste veninde!

Hej.. jeg er en pige på 13 år. jeg hsr en kærste som er rigtig dejlig og jeg elsker ham.! men for et par dage siden skulle jeg hjem til min bedste veninde. men da jeg kom der over så jeg min kæreste cykel. jeg gik om bag huste for at kigge ind af vinduet henne ved hendes værelse og der sad min kærste med min bedste veninde og de SNAVET!!! jeg blev så ked af det men jeg ved ikke om jeg vil sige det for jeg elsker min kærste og jeg vil ikke midste ham eller min bedste veninde..! hvad skal jeg gøre?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Tak for dit brev. Sikke dog en ubehagelig oplevelse! Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det.

Det lyder som om, du er i tvivl, om du skal lade dem vide, at du så dem, fordi du er bange for, hvad det vil betyde for jeres forhold? Det kan jeg godt forstå, og jeg tænker, det er en normal reaktion. Men jeg tænker bare, om din mave mon kan holde til at bære rundt på din oplevelse, uden at få det fortalt..? Jeg tænker, det kan være en svær ramme for jeres forhold, altså at putte oplevelsen direkte i "glemmebogen".

Det kan være
utroligt svært at tilgive den smerte, man bliver udsat for, når man oplever utroskab.  Nogle gange kan det lykkes at give slip på den dårlige følelse og fortsætte forholdet (dette angår både med veninde og kæreste) - og andre gange kan det måske ikke.

Det er svært for mig at vide, hvad du skal gøre (og måske du allerede på nuværende tidspunkt har besluttet dig)? 

Ligegyldigt hvad så skal du vide, at tilgivelse er et valg.
Hvis du vælger at tilgive din kærestes utroskab, betyder det ikke, at det, han har gjort, er okay. Det betyder bare, at du har besluttet, at du tør stole på ham igen. Inden du tilgiver, er det derfor vigtigt, at du overvejer, om du kan klare at blive skuffet igen. Der er altid en risiko, når du stoler på et andet menneske. Hvis du vælger at løbe den risiko, så er det nok vigtigt inden at finde ud af, om han oprigtigt er ked af det, han har gjort, og om du/I stadig er forelskede. Derudover er det nok vigtigt at få talt om en plan for, hvordan jeres forhold så skal fortsætte... Det samme gør sig gældende med din veninde..

En god hjælp kan måske være at skrive dine følelser ned på et papir..? Og måske kunne du drøfte situationen med nogle andre veninder eller en anden voksen, du har tillid til?

Husk du altid har mulighed for at drøfte tanker og problemer med en rådgiver på BørneTelefonen på telefon 116 111. Det er gratis og anonymt.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat