Brev

min kæreste på 18 år

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år,

Tak for dit brev, som vi helt bestemt godt kan hjælpe dig med. Det er super godt, du har skrevet, for jeg har så meget på hjerte, jeg gerne vil dele med dig.

Først vil jeg sige til dig, at det er dejligt for dig, at du er forelsket. Jeg synes klart, at du skal holde fast i, at du ikke er klar til sex og snakke om sex, før det falder dig naturligt, og du ikke mindst føler dig tryg. Det er så vigtigt at have sig selv med hele vejen og ikke føle sig presset til noget.

Jeg kan ikke lade være med at nævne for dig, at det er så sårbart at sende nøgenbilleder. Jeg ved fra rigtig mange, at de nemt kan blive misbrugt på den måde, at de bliver lagt på Facebook, Snap-chat, Instagram eller andre steder, og det bliver spredt med lynets hast, og det er rigtig svært at få fjernet og stoppet.

Jeg ved godt, at jeg lyder irriterende og gammel, men det er fordi, det er et problem, som vokser blandt unge lige nu. Jeg håber ikke, det sker for dig, men hvis du skal passe på dig selv, synes jeg klart, du skal stoppe med at sende mere til ham.

Måske gider han dig så ikke mere, men så tænker jeg ikke, han er noget for dig.

Det behøver ikke at betyde noget med jeres aldersforskel, men det kunne godt tyde på, at han var et helt andet sted end dig. Han lyder til at være meget klar på sex, og det er også helt naturligt i den alder, han har. Du er ikke helt der, og det kan jeg kun sige igen, at du skal være tro mod dig selv.

Jeg kan godt forstå, at det er spændende med ham, og du er forelsket. Kunne du prøve at foreslå, I var sammen om noget næste gang i sås. Det kunne være, at I kunne lave noget sammen, cykle en tur, lave mad sammen, stå på skøjter, eller noget helt andet. Sådan at du lærte ham lidt bedre at kende i virkeligheden og ikke på nettet.

Jeg vil også foreslå, da du ikke kender ham i virkeligheden at I første gang I mødes, mødes et offentligt sted, det vil sige et sted, hvor der er andre mennesker, så du ikke kommer ud i situationer, hvor du føler dig utryg eller presset til noget. Måske en ide kan være, du har en veninde med og han en ven eller måske det kan være hjemme hos dig, hvor jeg håber du føler dig tryg.

Jeg er også nødt til lige at nævne for dig at i Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, hvilket betyder det ikke er lovligt for en person over 15 at have sex med en under 15 år. Formålet er, at beskytte børn og unge under 15 år mod at blive udnyttet af ældre og mere seksuelt erfarne personer. Måske du kan læne dig op ad lovgivningen, og fortælle din kæreste, du gerne vil vente med sex, til det er lovligt?

Jeg håber, du kan bruge mit svar, selvom jeg godt ved, at det ikke kun er et godt svar, men også et lidt irriterende.

Du kan altid ringe til Børnetelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

De bedste hilsener fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat