Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min kæreste misbruger og slår mig

Hej.

Jeg er en 15-årig dreng.

Jeg har en kæreste (også en dreng) og han slår mig, efter han har slået mig vil han så have sex men det har jeg ikke lyst til.

Jeg har prøvet at sige at jeg ikke har lyst men han siger bare at det er ham der bestemmer og at det er sådan man gør når man er kærester.

Han er virkelig stærk, meget stærkere end mig, han er også 17.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre længere

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev, hvor er det godt, at du har skrevet herind. Først og fremmest, vil jeg gerne slå fast, at man aldrig skal føle sig tvunget til at gøre noget, man ikke har lyst til. Heller ikke selvom det er noget, som ens kæreste beder en om. Så når din kæreste siger, at ”det er sådan man gør, når man er kærester”, så passer det ikke. Det er din krop - og det er dig, der bestemmer. Altid. Det betyder også, at ingen må tvinge dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til.

Derfor synes jeg, at du skal du gøre op med dig selv, hvorfor at du er kæreste med ham? Måske er han din første kæreste? Måske er du så forelsket, at du "glemmer" alt det dårlige, når det går godt? Det er meget almindeligt at reagere sådan, når man er forelsket. Men en kæreste der udsætter én for vold, er IKKE en god kæreste - og derfor tænker jeg faktisk, at det måske er bedst at gøre det forbi? Også selvom, at han helt sikkert også har nogle gode sider. Men de gode ting kan aldrig opveje de dårlige, så længe han ikke respekterer dine grænser!

Den situation du beskriver, lyder rigtig svær. Derfor tænker jeg også, at du måske kunne have brug for noget hjælp og støtte. Er der mon nogen der ved, hvordan det er, når du er sammen med din kæreste? Eller er der en, som du kunne tale med det om? Og som også kunne støtte og hjælpe dig? Jeg tror nemlig også det er vigtigt, at du ikke står helt alene med det. 

Du kan også læse lidt mere her, som du måske kan bruge: http://www.ditforhold.dk/derfor-er-kaerestevold-saa-farlig/ 

Hvis du slutter forholdet til din kæreste vil du, når der er gået lidt tid, forhåbentlig opdage, at han slet ikke har været en god kæreste for dig. Så vil du opdage, at der findes rigtig mange søde drenge, der godt ved, hvordan man opfører sig over for et andet menneske.  

Det er vigtigt at du får noget støtte til, at passe godt på dig selv. Kærlighed handler om at respektere hinanden. Husk det.

Husk også, at du altid kan ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for en snak. 

De varmeste hilsner
BørneTelefonen 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat