Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min kæreste har taget alt fra mig

Hej BørneTelefonen

Jeg er en pige på 18 år.

Jeg har været sammen med min kæreste i et år og siden da har jeg mistet alle mine venner og veninder da jeg altid har valgt ham først.
Han har altid været min første priotet, ikke kun med veninderne også med gymnasiefester, arbejde og familie.

Jeg sidder nu tilbage med en dårlig følelse da jeg jo selv har skubbet de ting væk til fordel for ham. Det gør mig ked af det når jeg nu sidder tilbage mens han er ude med alle sine venner mindst 2 gange om ugen.

Vi skal flytte sammen om kort tid og jeg er bekymret for jeg kommer til at sidde alene hjemme mens han er ude og hygge med sine venner!

Hjælp jeg kan ikke priotere ham som nr 2… og kan ik gå tilbage til mine andre veninder da de er sure over jeg har været kærestekedelig( jeg forstår dem og forstår jeg selv har lavet denne situation for mig selv)

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år, 

Hvis det er nogen trøst, er det, som du oplever sket for utallige mange før dig. Selv for voksne, der har haft flere kærester eller ægtefæller, kan det være svært at finde en god balance, men det kan lykkes!

Jeg vil foreslå dig, at:

Indse at selvom man måske helst vil prioritere kæresten over alle andre og sig selv, er det ikke enten eller. Nogle gange må du prioritere din familie højt og andre gange veninder eller en kæreste. Øv dig i ikke altid at prioritere en bestemt person eller flere personer, men prioritér dem mere ligeværdigt, hvis det giver mening? Måske holder din familie noget familiefødselsdag, som du super gerne vil være med til, men din kæreste vil gerne hygge hjemme på sofaen med en god film? I det tilfælde må du gøre op med dig selv, hvad DU har lyst til at foretage dig. Og måske har du mest lyst til at være sammen med kæresten, men husk at overveje om det måske kunne være vigtigt dig selv og for andre, at du kom til familiefødselsdagen. Det jeg prøver at sige er, at du må prøve at opveje din egne interesser nogle gange og måske også andres. Det tænker jeg ikke at vil være forkert overfor din kæreste. 

Du har jo fundet ud af, at du ikke fungerer godt uden både at have din familie eller dine veninder i dit liv, og så må der også investeres tid nogle gange.

Tal med dine veninder om hvad der er sket mellem jer. Du skriver, at du ikke kan gå tilbage, fordi de er sure over at blive nedprioriteret, men har du rent faktisk taget snakken med dem, hvor du måske også får undskyldt, at du har været fraværende? Det er jo ikke sikkert, at de ved, hvad du går og tænker, og derfor tror jeg, at det er vigtigt du får det fortalt! Og så kan det godt være de tænker, at du kun kommer tilbage, fordi du bliver nedprioriteret, men i det tilfælde synes jeg helt sikkert, at du skal være 100% ærlig og fortælle det, som det er: At hans prioritering har fået dig til at indse nogle ting og at du rent faktisk savner dem og jeres venskab. 

Du sidder måske med den tanke, at det ville være nemmere, hvis han bare prioriterede dig, som du prioriterer ham, men hvis du prøver at tænke frem, er jeg sikker på, at du også vil indse, at det ikke er løsningen. Forestil dig en fremtid, hvor du kun har ham. Hvem skal du tale med, når der er problemer hjemme og du har brug for at tale med andre end ham, det omhandler? Hvem skal du gå til, når der opstår sygdom i familien eller andre ting, som er gode at tale med andre om. Hvordan vil I og jeres forhold udvikle sig, hvis I ikke taler med andre eller har oplevelser uden den anden... 

Selv nu står du i et dilemma, som du har brug for at snakke med en om, som ikke er ham, og mangler måske veninderne, som engang var der. Du må endelig ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at have gode veninder at kunne betro sig og støtte sig til! 

I et kærligt forhold skal der helst være plads til; et jeg, et dig og et vi. Jeg tænker, at I er to mennesker sammen i et 'vi', og i det 'vi' er der også to forskellige mennesker; 'et mig' og 'dig'. Det tænker  jeg vil skabe en god balance, at der plads til at være - så det ikke udelukkende er; ham og vi. Der er mange som bliver væk i forelskelsen - og det er også fantastisk. Men verden er stadig derude med maser af oplevelser sammen og for jer, hver især. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat