Kære pige på 18 år,
Hvis det er nogen trøst, er det, som du oplever sket for utallige mange før dig. Selv for voksne, der har haft flere kærester eller ægtefæller, kan det være svært at finde en god balance, men det kan lykkes!
Jeg vil foreslå dig, at:
Indse at selvom man måske helst vil prioritere kæresten over alle andre og sig selv, er det ikke enten eller. Nogle gange må du prioritere din familie højt og andre gange veninder eller en kæreste. Øv dig i ikke altid at prioritere en bestemt person eller flere personer, men prioritér dem mere ligeværdigt, hvis det giver mening? Måske holder din familie noget familiefødselsdag, som du super gerne vil være med til, men din kæreste vil gerne hygge hjemme på sofaen med en god film? I det tilfælde må du gøre op med dig selv, hvad DU har lyst til at foretage dig. Og måske har du mest lyst til at være sammen med kæresten, men husk at overveje om det måske kunne være vigtigt dig selv og for andre, at du kom til familiefødselsdagen. Det jeg prøver at sige er, at du må prøve at opveje din egne interesser nogle gange og måske også andres. Det tænker jeg ikke at vil være forkert overfor din kæreste.
Du har jo fundet ud af, at du ikke fungerer godt uden både at have din familie eller dine veninder i dit liv, og så må der også investeres tid nogle gange.
Tal med dine veninder om hvad der er sket mellem jer. Du skriver, at du ikke kan gå tilbage, fordi de er sure over at blive nedprioriteret, men har du rent faktisk taget snakken med dem, hvor du måske også får undskyldt, at du har været fraværende? Det er jo ikke sikkert, at de ved, hvad du går og tænker, og derfor tror jeg, at det er vigtigt du får det fortalt! Og så kan det godt være de tænker, at du kun kommer tilbage, fordi du bliver nedprioriteret, men i det tilfælde synes jeg helt sikkert, at du skal være 100% ærlig og fortælle det, som det er: At hans prioritering har fået dig til at indse nogle ting og at du rent faktisk savner dem og jeres venskab.
Du sidder måske med den tanke, at det ville være nemmere, hvis han bare prioriterede dig, som du prioriterer ham, men hvis du prøver at tænke frem, er jeg sikker på, at du også vil indse, at det ikke er løsningen. Forestil dig en fremtid, hvor du kun har ham. Hvem skal du tale med, når der er problemer hjemme og du har brug for at tale med andre end ham, det omhandler? Hvem skal du gå til, når der opstår sygdom i familien eller andre ting, som er gode at tale med andre om. Hvordan vil I og jeres forhold udvikle sig, hvis I ikke taler med andre eller har oplevelser uden den anden...
Selv nu står du i et dilemma, som du har brug for at snakke med en om, som ikke er ham, og mangler måske veninderne, som engang var der. Du må endelig ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at have gode veninder at kunne betro sig og støtte sig til!
I et kærligt forhold skal der helst være plads til; et jeg, et dig og et vi. Jeg tænker, at I er to mennesker sammen i et 'vi', og i det 'vi' er der også to forskellige mennesker; 'et mig' og 'dig'. Det tænker jeg vil skabe en god balance, at der plads til at være - så det ikke udelukkende er; ham og vi. Der er mange som bliver væk i forelskelsen - og det er også fantastisk. Men verden er stadig derude med maser af oplevelser sammen og for jer, hver især.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
