Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

min kæreste er muslim

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Hvor er det dejligt at læse, at du er så glad for din kæreste. Men det lyder også hårdt! Derfor er det vigtigt, at du passer på dig selv. For du, og din trivsel, er vigtigere end jeres forhold. Husk det! 

Jeg synes, at du skal fortælle din kæreste om dine bekymringer. Jeg ved godt, at han har sagt, at han vil vente med at fortælle sin familie om dig, til I skal forloves. Men det er vigtigt, at du får talt med ham om dine bekymringer.

Du må fortælle ham, om det, du frygter. Nemlig, at du er bange for, at du ”mister ham, når virkeligheden presser på”. Måske kan du spørge ham, hvordan han tror, at hans familie vil reagere, når de hører om dig? Du skal med andre ord stille spørgsmålstegn ved alt det, som du tænker på og spørge nysgerrigt ind til det. Kan han ikke svare, så må du sige, at det gør dig nervøs. At du er bange for jeres fremtid, fordi du ikke vil miste ham.

Jeg ved fra andre muslimske unge, at det kan være virkelig svært, at være splittet mellem hvad famlien ønsker og hvad man selv vil. Det tror jeg også, at mange etnisk danske unge kender. Det er aldrig nemt.

Så selvom din kæreste er skøn, fantastisk og du elsker ham, kan det være at du skal overveje og tale med ham om, hvad der skal ske, hvis han fortsat ikke ønsker, at du skal møde familien. Kan du fortsætte forholdet, hvis tingene ikke bliver anderledes? 

Jeg ved ikke, om det er relevant for dig, men ”Etnisk ung” har en rådgivning. Rådgivningen er primært til etniske unge - og det er du jo ikke, men jeg tænker, at de måske alligevel vil være gode at snakke med. Du kan jo give det et forsøg, hvis du har mod på det.  Du kan læse mere om deres rådgivning her: http://www.etniskung.dk/For-unge/.

Du kan jo også anbefale din kæreste at tage kontakt til "Etnisk ung", da de kender til nogle af de problematikker, der kan opstå, når unge bliver forelsket på tværs af religion. 

De varmeste hilsner
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat