Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min kæreste

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du Tusind tak for dit brev. Dit brev viser på en rigtig fin måde det dilemma, som du er kommet i. Du har beskrevet det rigtig fint. Det lyder som om, din kæreste er en rigtig sød fyr, som virkelig prøver at forstå dig og lade være med at se porno, når han ved, at det gør dig ked af det. Samtidig er det ikke i orden, at han lyver overfor dig, og det er helt okay, at du bliver sur og ked af det. Jeg er fuld af beundring over, at du tænker, at du ikke vil gå og være i dårligt humør på grund af det. Det fortæller mig, at du tager dig selv og dine følelser alvorligt. Jeg vil prøve at give dig nogle ideer, som du forhåbentlig kan bruge. Det kan være rigtig svært at forstå, hvorfor mænd eller kvinder har brug for at se porno, når de har en kæreste eller mand/kone. Det er der også mange voksne, der går og bøvler med. Jeg synes, det er så imponerende, at du og din kæreste kan tale om det. Den styrke tænker jeg, at du kan bruge til at komme videre. Jeg kan godt forstå, at du bliver endnu mere såret, når du finder ud af, at han lyver om, at han har set porno. Jeg bliver nysgerrig efter, om han ved, at det faktisk gør problemet større? Jeg tænker på, om I mon kan tale om det også? Måske kan I begynde med at aftale, at I skal undgå løgne. Sandheden er trods alt bedre, selv om det vil gøre dig ked af det. Måske kan det hjælpe, hvis I taler om det på den måde, at når han ser porno, så bliver du ked af det, men når han både ser porno og lyver overfor dig, så bliver du både ked af det og sur? Måske vil det hjælpe ham til at forstå, at sandheden er bedre, også selv om den gør dig ked af det. Jeg tænker på, om I har talt om, hvad det er ved porno, han godt kan lide? Måske vil det gøre dig mindre ked af det, hvis du ved det? Nogle gange kan man gøre sig nogle forestillinger, som gør tankerne værre end virkeligheden. Måske er det sådan, at det han godt kan lide er noget andet, end det, du havde regnet med. Har I mon haft sex sammen? Hvis I har det og har det jævnligt, så kan det være, at I sammen kan ændre på noget i jeres seksuelle forhold, som kan være med til, at hans behov for og lyst til at se porno kan blive mindre. Hvis det er den måde, I taler om det på, skal du være opmærksom på, at noget af det der foregår i nogle pornofilm kan være meget grænseoverskridende, og du skal passe på, at du ikke kommer til at gå med til noget, du ikke har lyst til, selv om det vil gøre din kæreste glad. Der findes mange forskellige typer af pornofilm. Ved du, hvad det er for film, han godt kan lide at se? Nogle af dem er meget hårde og andre ligner mere den form for sex, som de fleste mennesker dyrker. Jeg tænker på, om det mon kan være en hjælp, at I sammen ser porno? Måske kan det være med til, at du får en større forståelse for hans lyst til at se porno, og det kan måske give jer en god mulighed for at få talt om, hvorfor han godt kan lide det. Jeg har fået det indtryk, at du og din kæreste er rigtig gode til at tale også om dét, der er svært. Selv om det falder jer naturligt at tale om, så kan det være godt at have et fælles ståsted at tale ud fra. Kender du http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=29379? Her har de et tema om porno. Måske kan det være en god støtte, at I sammen kigger på hjemmesiden? De har også en brevkasse, som man kan skrive til, og en telefon man kan ringe til. Måske kan I sammen skrive et brev eller ringe og fortælle om din kærestes udfordringer med at stoppe med at se porno, selv om han egentlig gerne vil stoppe. Her til slut vil jeg gerne sige til dig, at din kæreste sagtens kan være rigtig glad for dig og elske dig højt, selv om han ser porno. Selv om det er sådan, og han måske også siger det til dig, er det helt naturligt, at du bliver usikker. Som du skriver: ”Han har jo mig, hvorfor er det ikke nok?” Det kan være, at I også kan tale med Sexlinien om dét, hvis I kontakter dem. Jeg kan forestille mig, at det er et spørgsmål, som de er vant til at få. Jeg håber virkelig for jer begge, at I får en god snak om det og en god forståelse for hinanden. Det vil være så ærgerligt, hvis det skal ødelægge jeres ellers gode forhold. Det er sejt, at du kæmper, selv om det er hårdt. De kærligste tanker og kram fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat