Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min kæreste

Jeg er en pige på 15 år.

Jeg har kendt den her dreng, siden jeg var 6 år gammel, men her for 8 måneder siden begyndte vi at få følelser for hinanden, og nu er vi sådan set “sammen”..

Nu har vi så bare det problem, at vores forældre ikke ved det?

Mine søskende og veninder ved det godt, men jeg er muslim, dog ikke så religiøs, men alligevel så ved jeg, at mine forældre aldrig nogen sinde ville accepterer, at vi er sammen, især fordi vi er fra 2 forskellige lande..

Hans forældre ved det heller ikke, og jeg tror endda, at hans forældre er endnu værre end mine..

Det frusterer en, fordi at vi er så stor en del af hinandens liv..

Vi ses næsten kun i skolen, fordi vi har ikke andre muligheder ?

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tusind tak for dit brev. Jeg ved, at der er mange andre, der har det ligesom dig og din kæreste. Nu får de muligheden for at læse dit brev og måske kan dit brev få dem til at føle sig mindre alene.

Jeg er fuld af beundring over, at du forsøger at gøre noget ved den situation du er havnet i. Det fortæller mig, at du tager dig selv alvorligt, og det synes jeg er rigtig flot. Det er sejt, at du prøver at håndtere den situation du er i, og at du ikke giver op. Den styrke kan du måske bruge i håndteringen af, hvad du kan gøre.

Jeg synes også det er meget flot, at du tænker over dine forældres reaktion. Det fortæller mig, at det betyder noget for dig, at dine forældre accepterer de valg du tager, men det fortæller mig også, at du har respekt for dem, og at du faktisk ønsker, at de også har det godt med dine valg. Du har nogle gode værdier, som måske kan hjælpe dig med at få løst problemet.

Du skriver, at dine søskende og veninder godt ved, at du er ”sammen” med ham. Jeg bliver nysgerrig efter, hvad dine søskende mener om det. Synes de også det er forkert, eller kan de godt acceptere det? Jeg tænker på, om dine søskende er ældre eller yngre end dig? Måske har de, eller måske har de haft kærester, som jeres forældre ikke vil eller ville acceptere? Jeg tænker på, om du mon kan bruge nogle af deres erfaringer til noget?

Du skriver, at dine forældre aldrig ville acceptere, at I var sammen, fordi I kommer fra to forskellige lande. Ved du, hvad det er der gør, at dine forældre ikke kan acceptere det? Er de mon bange for, at der skal ske dig noget? Er de mon bange for, hvad andre vil tænke? Hvis du vidste, hvad der påvirker dine forældre til at have den holdning, var det måske nemmere at gøre noget ved det.

Jeg tænker på, om det ville være muligt, at du enten alene eller sammen med dine søskende tog en snak med dine forældre? Har I mon prøvet det før? Hvis du eller dine søskende ikke ved, hvad der gør, at jeres forældre er imod dit forhold til drengen, kunne I måske finde ud af det. Det kan være, at jeres forældre er bekymrede for noget, du godt kan forstå, og som du måske kan berolige dem med, ikke vil ske. Måske har de et forkert indtryk af, hvad I laver sammen i forhold til, hvad der er virkeligheden. Mange forældre er fx bekymrede for, at deres barn/ung har sex, og kan risikere at blive gravide. Eller andre ting, som bekymrer dem. Det kunne I måske få en god snak om? Det kan også være, at I kan lave nogle aftaler om, hvad der skal til, for at I kan være sammen. Det kan være, at dine forældre vil have, at I skal være hjemme hos dig, eller at I ikke må være alene sammen. Måske kan I lave nogle aftaler, som du også synes er i orden.

Jeg bliver nysgerrig efter, om din familie kender til andre, der er sammen med drenge eller piger med en anden tro og fra et andet land? Nogle gange kan det hjælpe, hvis de kan få gode råd fra nogle andre forældre. Du kunne måske foreslå dine forældre, at de snakkede med nogle andre forældre om det. Ville det mon være en idé?

Du skriver, at drengens forældre heller ikke ved det og at de måske er endnu værre end dine forældre. Måske kan han prøve at gøre det samme som dig? Hvis du har lyst, kan du jo tale med ham om det.
Du fortæller, at det frustrerer dig, at I ikke kan være sammen, fordi I er så stor en del af hinandens liv. Det kan jeg rigtig godt forstå. Jeg tænker på, om det kan være positivt for jeres forældre, at du og drengen har kendt hinanden så mange år? Kender de drengen og hans forældre? Jeg tænker på, at det kan betyde noget for dine forældres accept af ham, eller om du tænker, at det slet ikke har nogen betydning?

Jeg håber sådan for dig, at du kan være sammen med drengen på den måde, du gerne vil og med dine forældres accept. Jeg vil gerne ønske dig rigtig meget held og lykke med det og lige her til sidst minde dig om, at du er stærk og at det er så sejt, at du forsøger at gøre noget ved det.

Du er også altid velkommen til at ringe eller sms'e ind til os på 116111. Du er anonym og det er gratis. Måske vil det også være hjælpsomt for dig og din ven, at læse mere ind på rådgivningen www.etniskung.dk , her har du også mulighed for at få rådgivning omkring kærester fra forskellige lande og andre ting, som du nævner i dit brev omkring jeres forældres holdninger.    

De bedste tanker fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat