Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min bedsteven kan lide mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år.

Tusind tak for dit brev! Forelskelse er en meget kompliceret ting og det kan være rigtig svært at finde rundt i, specielt hvis det er første gang. Så det er godt at du skriver ind til os, så vi kan forsøge og hjælpe dig.

Du skriver, at du har en bedste drengeven, som er gået hen og blevet forelsket i dig. Du har ikke de samme følelser som han har og det gør ham meget ked af det. Han er endda begyndt at sige ting som “fuck jeg er dum jo” og “jeg er ikke god nok”. Først vil jeg lige sige, at det ikke er din skyld, at han bliver ked af det. Man kan desværre ikke bestemme hvad man føler og der er intet forkert i, at du ikke kan lide ham tilbage.

Forelskelse er en svær ting og hvis det er hans første forelskelse, kan det være svært at håndtere. Du skriver, at du vil gøre alt for, at han vil få det godt igen og komme over dig. Det viser mig, at du er en omsorgsfuld pige, som gerne vil det bedste for sin ven! En god ide kunne være, at du satte ham ned og fortalte ham helt præcist hvordan du har det. Du kunne f.eks fortælle ham, at du er rigtig glad for, at i er så gode venner og at du ikke har lyst til at miste det venskab. Han har selv sagt, at han ikke føler sig god nok og der kunne det være en god ide at fortælle ham, at han er rigtig god til at være din ven! Så kan det være, at han måske kan forstå din situation lidt bedre.

Hvis du har mod på det, kan du også spørge ham direkte, hvad han har mest brug for at du gør lige nu? På den måde slipper du for selv at gætte dig frem, men kan måske ret nemt få en fornemmelse af, hvad hans behov er. Og hvordan han kan blive gladere igen.

Du skriver, at du har overvejet at droppe kontakten til ham, så han kan komme over dig. Det vil jeg ikke synes var en god ide. Det kan ende med, ligesom du skriver, at han vil gå hen og blive mere ked af det. I er jo stadigvæk rigtig gode venner og det ville være ærgerligt hvis i skulle gå hen og miste det. Som jeg sagde før, så er forelskelse en svær ting og det kan måske tage lang tid for ham at komme over.

En anden ting at gøre kunne være, at snakke med en voksen som du stoler meget på. Det kan være dine forældre, en bror eller søster, en klasselærer osv. De har måske prøvet og være forelsket selv før og de kan hjælpe dig med, hvordan du bedst kan snakke med ham. I kan måske i fællesskab komme på en god måde at fortælle din ven, hvordan du føler med alt det her.

Håber at du kan bruge nogen af de her råd til noget. Det er aldrig en sjov situation at stå i, hvor man skal gøre andre mennesker kede af det for at være tro mod sig selv. Hvis du stadigvæk synes, at det hele er lidt uoverskueligt, at du mere end velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på 116 111 og snakke med en rådgiver der. Hvis du ikke føler, at du kan snakke med en voksen du kender, så kan du jo sammen med en rådgiver der, komme på nogle gode ting at sige til din bedste ven. Så I stadig kan forblive gode venner.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat