Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min bedste ven og “kæreste”

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det er så svært at vide, hvad man skal gøre, når man er i tvivl om, hvad den anden føler. Men hvis I er vant til at være så meget sammen og er vant til at være så tæt på hinanden, tror du så ikke, at han savner dig ligeså meget, som du savner ham?

Jeg synes helt klart, at du skal fortælle ham, hvad du føler. Og hvis du har svært ved at finde ud af, hvordan du lige skal gribe det an, kunne du jo skrive det til ham. Skriv fx til ham, at du er rigtig ked af, at I ikke ses mere, og at du savner ham.

Jeg kunne ikke forestille mig, at han fortryder, at I har kysset, for det lyder som om, det var under opsejling i rigtig lang tid, inden det skete. Jeg synes, at det lyder som om, I er rigtig glade for hinanden.
Men når I begge er så unge og måske også uerfarne, kan det være sindssygt svært at vide, hvad man skal gøre, når man har kysset første gang.

Det er helt almindeligt, at man bliver usikre på hinanden i sådan en situation. Derfor er det også helt typisk, at begge parter holder sig tilbage og venter og ser, hvad den anden gør. Dels er man genert, og dels er man bange for at blive afvist og såret. Og det er også almindeligt, at begge parter er bange for, at den anden har fortrudt.

På den måde kan man godt komme til at vise en lidt hård eller ligeglad facade, fordi man ikke har lyst til at stå og se “dum” ud, hvis den anden i virkeligheden bare griner ad én, mens man selv er forelsket.

Med andre ord, så ignorerer man hinanden, fordi man tror, at den anden har fortrudt. Det er en måde at beskytte sig selv og sine følelser på. Det betyder desværre, at man kan gå og være vildt forelskede i hinanden uden, at den anden ved det. Og det er altså synd.

Jeg synes virkelig, at du skal fortælle ham, hvordan du har det. Du har jo ikke noget at miste på det. Få eventuelt en veninde til at hjælpe dig. Det kan ofte gøre det lidt nemmere at finde modet til at få det gjort.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat