Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Menstruation – skal jeg fortælle det?

Hej BB.

Jeg er en pige på 12 år (næsten 13), som har fået menstruation. Jeg har en virkelig fantastisk kæreste, og vi har været sammen i 3 måneder nu, og vi elsker hinanden rigtig højt!

Men han ved ikke at jeg har min menstruation, og jeg vil virkelig gerne fortælle ham det. Det betyder ikke så meget for ham at få det af vide (tror jeg ikke), men det betyder meget for mig at han ved det. Men jeg er bange for hvordan han vil reagere. Jeg tør nemlig ikke sige det til ham direkte, altså ”face to face”, for jeg er bange for at det vil blive akavet… Men jeg er bange for at han f.eks. 1. Synes det er barnligt at jeg skriver det og ikke siger det til ham. 2. Han bliver sur/ked af det over at jeg skriver og ikke siger det til ham. 3. At han på en måde bliver ”overrasket” og siger det til alle han kender!

Men jeg føler virkelig jeg kan stole på ham! Jeg er bare i tvivl om hvordan jeg skal sige/skrive det til ham, og om jeg overhoved skal sige det til ham. Det bliver nemmere for mig, hvis han ved det – selvom det nok ikke betyder særlig meget for ham. Men jeg er også bange for, hvordan han vil reagere og hvad han gør. (f.eks. sige det til alle). Jeg håber I kan hjælpe mig BB!

Knus M.

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M.

Tak for at du deler dine tanker med BørneBrevkassen, hvor du skriver at du er i tvivl om hvordan du bedst siger til din kæreste, at du har fået din menstruation. Du skriver også om dine bekymringer for hvordan din kæreste vil reagere.

 
 Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at din kæreste skal vide at du har fået menstruation. Den har jo trods alt ret stor betydning for dig, din krop og udvikling.   Hormonelt sker der en ændring som måske kan betyde at du har dage hvor du er lidt mere følsom og har lettere til gråd, end andre dage. Hos mange kommer menstruationen cirka hver 28. dag, men i det første år kan menstruationen godt være lidt ustabil, det vil sige at man ikke altid kan vide hvornår den kommer, så det kan være en idé, altid at have et bind i sin taske indtil den er kommer helt stabilt.   At du har fået din menstruation, betyder også at du kan blive gravid hvis I er seksuelt sammen, derfor er det meget vigtigt at I altid sørger for at bruge kondom hvis I har sex. Udover graviditet, er det også vigtigt at beskytte sig mod forskellige seksuelle overførte sygdomme. Du skriver at I elsker hinanden rigtig højt, men at du ikke tør sige det til din kæreste, face to face. Jeg kunne forestille mig, at din kæreste sikkert gerne vil vide hvad der foregår i dit liv, og han vil nok være glad for at du deler sådan en personlig detalje med ham. Jeg tænker at måske er det en god øvelse i at sige de ting der er svære at snakke om. Måske kunne du starte med at sige det til din mor, din far og dine søskende eller veninder, for at øve dig i at sige det.   Jeg vil her skrive et eksempel på hvad du kan sige til din kæreste, du kan bruge det som inspiration hvis du vil: 'Jeg har lyst til at fortælle dig noget personligt. Du behøver ikke sige noget, men jeg har bare lyst til at du skal vide det. Jeg har fået min menstruation. Jeg tror, at det betyder at fra nu af kommer der nok til at ske nogle ændringer med min krop og måske vil der være dage hvor jeg bliver lidt mere følsom. Jeg har bare lyst til at dele det med dig, men jeg har ikke lyst til at andre skal vide det!' På denne måde får du sagt, at det måske og måske ikke vil have en betydning i jeres forhold, at du har fået din menstruation, og du får sagt til ham at du ikke vil have at han siger det videre.   Jeg tænker, at vil være en god idé at finde et godt tidspunkt at sige det til ham og sørge for at I har god tid. Så I måske kan snakke lidt sammen efter du har sagt det. Måske har din kæreste nogle spørgsmål til dig eller måske har du lyst til at fortælle lidt mere omkring hvordan du har det med at have fået menstruation.   Du er altid velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 111 116 eller logge på Chatten.   Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat