Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mangler kærlighed

Jeg er en dreng på 13 år.

Jeg går i 6 klasse og jeg mangler noget. En kæreste….

Jeg er lidt forelsket i min bedste veninde som har en kæreste. Øv. Hvis jeg kunne få hendes hjerte så ville jeg gøre alt for hende men jeg kan bare ik ødelægge deres forhold. Fordi jeg ik vil for ham eller for hende.

Der er ikke andre i min klasse jeg kan lide. Men det er svært som en dreng på 13 år at komme sammen med nogen uden for den lille by jeg bor i.

For det første: jeg kan godt køre ud for byen og besøge nogen men jeg kan ikke møde en pige ude for byen det er jo et problem.

For det andet: jeg er meget moden og klog og pæn men det er jo ikke alle piger der er det.

Jeg har prøvet online dating på arto men der er næsten ingen piger fordi det er en billig hjemmeside.

Jeg vil egentlig bare have en kæreste som man ikke er akavet med og som man kan komme hjem til.

Håber i vil hjælpe mig for det betyder faktisk rigtig meget for mig.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13
Tak for dit brev. 
Jeg forstår godt, at du godt kunne tænke dig en kæreste; een som du har det godt med og ikke føler dig akavet sammen med, som du skriver. 
Det lyder godt, at du har en god veninde, og det kunne lyde til, at I næsten har det sammen som du gerne vil have, lige bortset fra at I ikke er kærester. Er det rigtigt forstået? 
At du så også er blevet lidt forelsket i hende er jo ikke  nemt, når hun har en anden kæreste, det kan jeg godt se. Derfor er det så fint af dig at have overskud til at tænke, at det skal du ikke prøve at ødelægge/ændre på. 
Som jeg ser det ender du op med to muligheder:
Enten kan du vente på, at hun en dag bliver ledig og så håbe at hun gerne vil være kærester med dig 
Se dig om efter en anden at være kæreste med.    Du beskriver dig selv, som både klog og en der ser godt ud, så der må nok være nogle piger som er interesseret i dig. Det kunne lyde til, at du stiller nogle krav til en mulig kæreste om, hvordan hun skal se ud og være..? Er det mon rigtigt forstået? Men samtidigt så er dit ønske, at du bare kan have det rart og slappe af sammen med en kæreste. Så måske skulle du tænke over, hvad der er vigtigst for dig? 
Du fortæller at du bor et sted, hvor udvalget ikke er så stort og det er svært at møde nogle uden for byen.  Har din gode veninde ikke nogle veninder, der kunne  være værd at se an?  Ellers  kunne det måske være en hjælp for dig, hvis du skruer lidt ned for kravene? Måske viser det sig at udvalget så er større? Og du stille og roligt kan prøve dig frem..?
Men når det er sagt, så tror jeg at alle, både unge og voksne, kender til det, du skriver om: Det er ikke altid så nemt at finde en kæreste og især ikke hvis man har en "tjekliste" som skal passes. 
Nogle gange må man enten slette nogle af sine krav, eller også må man være meget tålmodig og vente til den rette dukker op.

Held og lykke med det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat