Lun på en god ven (Pls hjælp mig)

Kære pige på 17 år

Først og fremmest tak for dit brev, hvor du så fint beskriver, at vi ikke selv er herre over vores følelser. Og måske heller ikke altid er lige klar over dem. Men du beskriver også dine overvejelser, håb og ønsker.

Blandt andet håber du, at du og din ven kan finde sammen og få det godt sammen. Det forstår jeg godt! Samtidig fornemmer jeg også, at det er vigtigt for dig, at han er glad og har det godt. Du blev blandt andet glad på hans vegne, da han fik en kæreste – selvom det desværre ikke var dig.

Du beder om nogle råd til, hvad du kan gøre. Jeg skal forsøge at give dig nogle tanker og råd med på vejen. Men det vigtigste er, at du mærker efter, om det er råd eller tilgange, som passer til dig, og hvordan du går og har det.

I dit brev skriver du et citat, som virkelig fortæller den smerte, man kan føle ved at møde en, der er perfekt for én, men samtidig være bevidst om, at omstændighederne ikke er de rette. Det fortæller mig, at du er en meget intelligent og eftertænksom pige. Jeg fornemmer også, at citatet har hjulpet dig meget.

Derfor vil jeg også give dig et citat med på vejen. Det er et lille citat fra det, der hedder ”sindsrobønnen”, men meningen her er ikke, at den skal være hverken spirituel eller religiøs. Derfor får du også kun de sætninger, som ikke indeholder disse dele.

Citatet lyder: ”Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen”. Måske det her citat kan hjælpe dig til at få øje på de dele af situationen, der ikke er til at ændre, og hvilke aspekter, du har mulighed for at påvirke selv.

Tanken er i hvert fald, at det kan være godt at identificere og ”give slip” på de bekymringer, omstændigheder og situationer, man ikke selv er herre over. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men det er noget, vi kan øve os i.

Det kan måske være hjælpsomt for dig at skrive de ting ned, som bekymrer eller frustrerer dig, og så skrive om, hvad du har mulighed for at gøre ved situationen? Det giver et meget tydeligt overblik og måske også følelsen af, at man kan give slip på det efterfølgende.

Du beskriver, at du har trust issues og også, at du har haft svært ved at åbne op omkring dine følelser. Måske overfor dig selv? Men også overfor dine venner? Derfor tænker jeg, at det er en super stor udvikling, du allerede er i gang med, når du beskriver, at du faktisk har snakket med dine venner om situationen!

Fra dine venner har du allerede fået råd, som spænder fra, at du skal kigge efter andre til, at du ikke må give op. Og det virker til, at du kan se det gode ved begge råd selv også.

Men måske det ikke behøver at være enten eller. Måske du kan udforske de følelser, du selv har, og blive tættere med din ven, men stadig – på et eller andet plan – være åben for, at der kan komme en person ind i dit liv. Især hvis ikke det udvikler sig mellem dig og din ven. Jeg håber, du kan følge mig?

Jeg tænker, om det måske kan være godt at fortælle din ven om dine følelser? Måske han også har det som dig. Måske han heller ikke mener, at timingen er den rette, men også synes godt om dig. Eller måske har han ikke de samme følelser. Det kan vi desværre ikke spå om – og det er jo kun ham, der kan afklare det.

Men i alle fald så tænker jeg, at en afklaring – både god og dårlig – kan være rigtig god for dig. Det kan nemlig være superhårdt ikke at vide besked og gå i det dilemma, du beskriver.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd, og at det måske også skaber noget ro for dig i den situationen, du står i nu.

Kærlig hilsen BørneTelefonen