Kære 15-årige pige
Tusind tak for dit brev. Hvor er det sejt, at du skriver ind til os. Og fortæller hvordan du har det. Jeg håber jeg kan give dig lidt råd med på din vej.
Bedste venner
Hvor er dejligt, at du har sådan en god ven. Det er altid rigtig rart at have en god ven. Mange oplever, at et venskab kan udvikle sig og give følelser af forelskelse. Det er du bestemt ikke alene om.
Jeg kan læse, at du har snakket med dine veninder om det. Det er en vildt god ide. Så har du nogen at snakke med når du er i tvivl, og det er altid dejligt når der er nogen der lytter.
Hvad skal man gøre?
Du fortæller, at du rigtig godt kan lide ham. Samtidig fortæller du, at du er bange for, at I vil miste jeres venskab hvis du fortæller det, eller hvis det ikke fungere mellem jer to.
De tanker kan jeg rigtig godt forstå. Jeg tror mange vil kunne genkende den frygt, når man ønsker at gå skridtet videre med en ven.
Du/ Vi kender ikke hans reaktion på dine følelser og tanker. Derfor kan jeg godt forstå, at du synes, at det er lidt svært at fortælle ham hvordan du har det.
Der er lidt forskellige ting du kan gøre.
Når du har hemmelige følelser for nogen, kan følelserne vokse sig meget store. Andre unge fortæller, at det kan føles som om, følelserne bobler helt over. Måske kender du det?
Måske oplever du også, at de kan gøre dig lidt genert eller klodset omkring den ham? Sådan er der i hvert fald mange, der har det!
Hvis du kan genkende det, kan det måske være en god idé bare at fortælle ham det. Eller måske kunne du sende det på en sms?
Du kunne måske Du kunne f.eks. sige:
- “Jeg har været vildt glad for at bruge mere tid sammen med dig på det sidste. Jeg tror jeg har fået lidt følelser for dig. Hvordan har du det med mig?”. Nogle gange kan det være nemmere at sende på en sms.
Selvom det kan være lidt skræmmende, når du er bange for, at han måske ikke føler det samme, vil det måske også føles rart at få det sagt. Og tænk nu hvis de også godt kan lide dig!
Så bliver du nok rigtig glad. Det finder du kun ud af, hvis du fortæller ham om dine følelser.
Andre ting, du kan prøve af
Måske kunne du få en veninde til at spørge ind til, om der er nogen han godt kan lide for tiden? … På den måde kan du holde dig lidt i baggrunden…
Hvis du har brug for flere gode råd, kan du også tjekke vores Scoreguide her på BørneTelefonen. Der kan du få tips og tricks til at score, den du er vild med.
Du kan også vælge at fortsætte med at holde det hemmeligt.
Det kan være, at han har det på samme måde og så kan det jo være, at han siger noget på et tidspunkt. Men måske er det svært at vente, når du er så glad for ham?
Jeg hepper på dig!
Uanset hvad du vælger at gøre, så hepper jeg på dig! Det er megasejt at fortælle nogen, at man godt kan lide dem. Og det er megasejt at lytte til sig selv og se om man har lyst eller ej.
Jeg håber du kunne bruge mine råd, og at du finder den løsning du bliver gladest for. Jeg håber kærligheden finder din vej.
Hvis du har brug for at snakke eller skrive om det er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive i vores chat eller sende et brev igen.
Kærlig hilsen BørneTelefonen