Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

løgn eller sandt?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12

Tak for dit gode brev. Du er slet ikke den eneste, der synes det kan være lidt svært at være forelsket. Det er helt almindeligt, især når det er en af de første forelskelser man oplever. Du skriver, at du allerede har spurgt om han kan lide dig og det vil jeg bare sige er helt vildt modigt og sejt gjort af dig. Det er ikke alle der har mod til det, fordi det kan være lidt svært, hvis ikke han eller hun svarer det man ønsker sig.

Ham du er forelsket i gør nogle ting der viser, at han måske godt kan lide dig. Samtidig gør han også nogle ting som gør dig usikker på, om han kan lide dig. Jeg kan godt forstå, at du synes det er lidt forvirrende. Når man er forvirret, så er det rigtig godt at prøve at opklare tingene, som du allerede har gjort, ved at spørge ham om han kan lide dig. Men måske du kunne samle mod til dig igen og tale endnu mere med ham, spørge ham, hvorfor han gjorde som han gjorde, da du spurgte om han kunne lide dig? Måske han kan lide dig som veninde, men måske ikke er helt forelsket i dig? Eller måske er han ikke lige så modig som dig, at indrømme at han er forelsket? Jeg tænker også på, om du har talt med dine veninder om det? Måske de har nogle gode ideer til, hvad du skal gøre? De kender jo måske både dig og ham?

Måske du kan give det lidt tid og så se hvad der sker. Måske er det første gang han prøver at have følelser for en pige, og så ved han måske ikke helt hvordan han skal reagere og kommer til at virke lidt fjollet og måske også derfor han sagde som han gjorde. Han er måske bange for, hvordan hans kammerater vil reagere, hvis de opdager han er glad for dig. Det er helt normalt at have det sådan, så måske du kan starte med at sende ham smil i skolen og se hvordan han reagerer. Måske du kan prøve om I kan komme i samme gruppe, hvis I har gruppearbejde i klassen, så I kan være lidt tæt på hinanden. Måske spørge ham om nogle lidt mere ufarlige ting end forelskede, fx om hjælp til nogle lektier, så I på den måde lærer hinanden lidt bedre at kende, inden I igen taler om forelskede, hvad tænker du om det? 

Det er altid rigtig svært at vide hvad andre mennesker tænker. Det er også nogle gange svært at tænke helt klart når man er virkelig meget forelsket, men jeg synes du skal blive ved med at være modig og stå ved dig selv og din forelskelse. Og så husk, at man i livet er forelsket rigtig gange og nogle gange er det gengældt og andre gange er det måske ikke, men så kommer der endnu en forelskelse, når man måske mindst venter det.

Jeg ønsker dig alt godt med kærligheden. 

Kærlig hilsen Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat