Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lidt akavet omkring den her pige

Hej

Jeg skriver det lige meget kort, men der er den her pige jeg godt kan lide jeg ved også kan lide mig.

Vi prøver lidt at skrive samme nogle gange – det går egentlig meget godt så det er ikke problemet.

Problemet er når vi kommer omkring hinanden kan vi ikke snakke sammen hvis der sidder en vi føler os tryg omkring.

For selvom vi godt vil snakke sammen gør vi det ikke hvis vi har muligheden for at snakke med en anden.

Kæmpe problem da jeg gerne vil blive tæt med denne pige og det samme vil hun.

(Grunden til jeg ved hun godt vil mig og alt det der er en længere historie, men det handler om at hun har skrevet med min ven om mig)

Dreng, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 18-årige

Mange tak for dit brev. Åh hvor er det bare dejligt med sådan en forelskelse, især når du ved, at den også er gengældt.

Når man har følelser for en anden person, kan man godt blive en smule mere nervøs og genert end man er vant til. Det bunder oftest i, at man jo gerne vil gøre et godt indtryk på den anden – og hverken se forkert ud, gøre noget forkert eller sige noget forkert. Det er helt naturligt og lyder til, at I måske begge har det sådan.

Måske kan du fortælle hende i en sms, at du rent faktisk gerne vil snakke mere med hende, når I ses – men at du bare er meget genert her i starten? For så kan det være, at hun fortæller dig, at hun har det på samme måde? Man bliver måske mindre nervøs, hvis man ved, at den anden er lige så nervøs, og at man ikke er alene om den følelse?

Det kan også hjælpe at ses i en biograf til en film eller måske til en god gåtur lige de første par gange? Andre unge, som er forelskede, oplever, at det ikke er så nervepirrende, som hvis man skulle sidde og se hinanden i øjnene og snakke.

Jeg håber at nogle af mine råd kan hjælpe. Jeg tror, at det er de færreste, som ikke er nervøse og generte i starten, når man skal ses og snakke sammen. Især når man er forelsket i hinanden. Jeg kan trøste dig med, at det kun bliver bedre og bedre jo flere gange I ses.

Jeg ønsker dig/jer alt det bedste. Du skal endelig bare skrive til os igen, hvis du har brug for flere råd eller støtte.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat