Kære pige på 12 år,
Tusind tak for dit brev!
Der er mange, både piger og drenge, på din alder, der går med tanker om, hvad de egentlig er til – og det kan være meget forvirrende.
Jeg er glad for, at du skriver herind til brevkassen, og jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig.
Du fortæller, at du er rigtig bange for, at du er lesbisk, og at det faktisk er noget, der går dig så meget på, at du sommetider begynder at græde, når du tænker på det. Det lyder rigtig svært for dig, at du går med sådanne tanker og følelser. Derfor er det første, jeg tænker på, når jeg læser dit brev, om du mon har talt med nogen om dine tanker i forhold til det med at være lesbisk? Nogle gange kan tanker nemlig komme til at fylde så meget i ens hoved, at det kan være svært at tænke på noget andet – og man kan komme til at sidde fast i én bestemt måde at tænke på. Det kan være rigtig rart at få sagt sine tanker højt til nogen, og det kan være godt at føle sig hørt og støttet. Nogle gange vil den, man taler med, måske også kunne hjælpe en med at se lidt anderledes på tingene. Det kan for eksempel være, at en anden ville kunne hjælpe dig med at se, at det faktisk slet ikke ville være så slemt, hvis man var lesbisk – måske ville det faktisk være helt OK.
Men jeg spekulerer lidt på, hvorfor du mon går med tanker om, at du er lesbisk? Er det en følelse, du har? At du aller bedst kan lide piger? Eller er det måske fordi, at du ikke har prøvet at være forelsket i en dreng – og du så tænker, at du er lesbisk? Der kan nemlig være mange grunde til, at man i perioder tænker meget over, hvad man egentlig er til. Og det er faktisk helt normalt at være i tvivl om det. Der er mange, der oplever at være lidt i tvivl i nogle perioder. Man kan også sagtens gå og føle, at man er lesbisk i et langt stykke tid, men så pludselig finde ud af, at det var man faktisk slet ikke – eller omvendt.
Når man er i puberteten, står man midt i en stor udvikling. Ens krop begynder at ændre sig, og de fleste går rundt med mange tanker om, hvordan de gerne vil være. Man begynder måske at sammenligne sig selv med de andre, og man begynder at tænke over, hvordan man gerne vil være. Man begynder også at interessere sig meget for forelskelse og kærlighed – og måske bliver man meget opmærksom på, hvem man godt kan lide: er det en af drengene eller en af pigerne?
Men selvom man er kommet i puberteten, er det ikke sikkert, at man lige begynder at interessere sig for det hele på én gang – og det er heller ikke sikkert, at man kommer til at interessere sig for de samme ting, som ens venner og veninder. På den måde kan det godt være, at nogle af dine veninder er begyndt at interessere sig meget for drenge – måske er der allerede nogen, der er begyndt at være kærester – men det behøves ikke at betyde, at du lige er nået dertil, hvor du er klar til at blive forelsket.
Jeg kan forstå du er begyndt at flirte lidt med en dreng fra klassen, men er lidt usikker på det I har kørende. Jeg bliver nysgerrig på om du flirter med ham, fordi du synes han er sød, eller fordi du ønsker at få afprøvet det med forelskelse/kærester? Det lyder da ikke rart at du har fornemmelsen af at han har et væddemål igang. Jeg synes, du skal tage den med ro og stille og roligt se om jeres flirteri bliver til mere og om han er værd at satse på. Man kan ikke tvinge sig til at have følelser for en, så hav tålmodighed. Lige pludselig vil du også opleve, som du skriver, at blive blød i knæene og være forelsket. Om det så er i en pige eller i en dreng, det må tiden vise. Begge dele er helt normalt og en del af det at udvikle sig fra barn til ung.
Hvis man taler med nogen om de tanker, man har, bliver man måske lidt mere klar over, hvad man egentlig føler og synes – og hvad man har lyst til. Du har allerede været så modig at skrive herind til brevkassen! Mon du også kunne finde mod til at snakke med din mor eller far? Hvis du ikke synes, at I snakker så godt sammen, kan det også være, at der er en lærer på skolen, du har det godt med? Hvis der er det, kan du også prøve at snakke med ham/hende. Det kan også være en storesøster eller storebror – eller måske en venindes mor?
Hvis du kan komme i tanke om en voksen, du har det godt med, kan det være, at du har lyst til at vise ham/hende dit brev til mig sammen med mit svar? Nogle gange er det lidt lettere at få noget sagt, hvis man kan give den person, man gerne vil tale med, et brev. Så kan man tale sammen ud fra det.
Du er også meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen eller skrive til chatten. Vi taler tit med børn og unge om seksualitet, pubertet og alle mulige tanker omkring forelskelse og kærlighed. Vi vil også gerne hjælpe dig med at finde ud af, hvilken voksen du vil kunne tale med dine tanker om.
Selvom det er rart at vide, hvad man helt præcist er til, kan det sommetider være nødvendigt at give sig selv lidt tålmodighed. På et eller andet tidspunkt finder man ud af, hvad man har lyst til. Nogle gange kan det bare godt tage lidt tid.
Pas rigtig godt på dig selv!
De aller kærligste hilsner
BørneTelefonen
