Langdistanceforhold i en ung alder

Kære pige 13 år

Det er dejligt at høre at du har fundet den skønneste fyr nogensinde og at du bare er helt forelsket! Men jeg kan virkelig godt forstå, du synes, det er træls og svært at i bor så langt væk fra hinanden. Lige så dejligt det er at være helt forelsket, ligesom hårdt kan det være når man ikke kan se hinanden!

Det er godt at i har muligheden for at snappe og facetime, men det kan virkelig godt forstå at det bare ikke er det samme. Det er en svær situation at stå i, og svær at gøre noget ved så længe i bor i Nordjylland og København.

Du beskriver at du er bange for at du ikke kan holde til det. Det er en vigtig opmærksomhed du har på mærke efter dine følelser, og om at det bliver for meget for dig at være i. Det er vigtigt du holder fast i denne opmærksomhed. Det lyder til at jeres forhold stadig er nyt, og det måske er noget i stadig skal finde jer selv i?

Måske er det du skal mærke efter, om der er en balance i hvor dejligt det er at være sammen, overfor hvor hårdt det er.

For: Hvor dejligt det er at være forelskede sammen, og være en del af hinandens liv.

Imod: Hvor hårdt det er for dig at være i, og hvor meget energi du bruger på at få det til at fungere.

Nogle gange er det også en måde man skal vænne sig til at være i et forhold på. Det kan være det er meget hårdt i starten, men at det bliver lettere. Men det kan også være det bliver ved med at være hårdt, og at det ikke opvejer, hvor dejligt det er. Det må du prøve at mærke efter hen af vejen. Og det lyder som om du er god til at mærke efter, og lytte til dig selv.

Jeg håber du kan bruge mine råd til hvordan du skal være i forholdet til den skønne fyr, og prøve at se hen af vejen hvad der kommer til at fylde mest. Forelskelsen og hvor dejligt det er, overfor hvor træls og hårdt det kan være at have et langdistanceforhold.

Bedste hilsner

Børnetelefonen