Hej pige på 16 år
Hvor lyder det skønt, at du har fundet en så dejlig kæreste, hvor I kan være jer selv sammen. Et langdistance forhold kan være svært, men det kan bære mange gode og fine ting med sig. Bl.a. taler man mere sammen, fordi man er nød til at dele hverdagen og ens følelser over tlf, skype eller sms, og man nyder hinanden ekstra meget når man ses. Men det kan også kan være hårdt fordi det bærer en masse savn med sig.
Det er helt naturligt at det føles slemt når I skal skilles, især her i starten hvor det er nyt, spændende og hvor forelskelsen er på sit højeste. Dog tænker jeg, at det kan blive meget hårdt for dig, hvis du efter hver adskillelse skal få det så slemt. Så for du kan nyde din nye kærlighed, så det gælder om at finde måder hvor savnet er til at holde ud og være i.
Første ting er måske at arbejde med, at affinde sig med, at jeres situation lige nu er som den er, og tænke på, at i skal have det bedste ud af det. Jeres forhold skal ikke sætte en stopper for din glæde i dit liv og fylde det med savn. Det skal give dig glæde og overskud at vide, at du har en på Sjælland der synes du er fantastisk!
Jeg tænker på, at der kan være flere måder, som måske kan hjælpe dig i dagene efter jeres adskillelse. Vigtigt er, at i sammen skaber noget forudsigelighed i jeres forhold. Aftale hvornår i skal skype, hvad i forventer af den næste måned og hvornår i skal ses igen. Forudsigelig giver tryghed, og derfor kan det være vigtigt at lave nogen gode aftaler når man er langt fra hinanden. Derudover kunne du gøre noget andet godt for dig selv i dagene efter i har set hinanden – sørge for at lave veninde aftaler, gå i biffen eller i svømmehallen. Sørge for du laver noget der gør dig glad, og som handler om dig. Din kæreste og dig kan også aftale at i én af dagene efter, ser en film sammen mens i er på skype. Så kan man starte filmen samtidig og have hinanden tæt på selvom i er hjemme.
Det er vigtigt, at i sammen kan øve jer i at nyde det i har, og øve jer i at sætte glæden højt i stedet for ærgelserne over at i ikke er i nærheden af hinanden. Det kan hjælpe, at se langdistance tiden som en periode af jeres liv. Glæd dig til at tale med ham, måske skrive rigtige håndskrevne breve og sende overraskelser til hinanden.
Og brug så dine veninder og familie til at tale med om hvordan du har det. Det kan være rart at sætte ord på, hvordan det er at være dig lige nu og her. Og husk så på at i hjertet er i sammen hele tiden.
Mange hilsner BørneTelefonen.