Langdistance forelskelse

Kære du Tak for dit brev, jeg håber jeg kan give dig et svar, som du kan bruge. At du skriver ind til os, er et bevis på, at det er noget, der betyder rigtig meget for dig. Når man føler stærke følelser, er det vigtigt at reagere på dem, og det gør du, det er flot. Det er selvfølgelig vigtigt, at man overvejer, hvordan man reagerer. Du reagerer ved at skrive et brev til brevkassen, og på den måde kan du måske også være med til at hjælpe andre, der er i en situation, der ligner din. Når jeg læser dit brev, bliver jeg nysgerrig på, hvordan du og drengen var sammen, da du var derovre... Var I sammen som venner? Var I alene nogle gange, eller var I kun sammen, når der også var andre? Kunne du mon mærke på ham, hvordan han følte? Når man er forelsket, kigger man tit efter mange små tegn på, hvordan den anden mon har det og føler... Det kan jeg forestille mig, at det har du måske også gjort, og det er det, der kan være med til at holde dine tanker vedlige hver dag, selvom der er gået 2 måneder. Siden du og din familie kom hjem, har du så talt med nogen om ham? Din familie? Dine veninder måske? Det kan nogle gange være en god ide, fordi de kan komme med andre synspunkter, end man lige selv ser. Det lyder som om, du ikke har talt med ham selv, siden I kom hjem? Eller din drengeven der bor derovre? Måske han kan være god at tale med om det, fordi han kender jer begge.Du spørger til, om du skal skrive til ham, hvad du føler, eller komme videre. Jeg tænker, at når du har talt med dine veninder eller familie om det, så skal du, på en lige så fin måde, som du har skrevet til brevkassen, skrive til ham. Du kan ikke vide, om han svarer eller hvad han svarer, men hvis ikke svaret er, hvad du ønsker, kan du måske bruge det som “springbræt” til at komme videre. Hvis ikke du skriver, kan du i lang tid gå og tænke ‘hvad nu hvis…’ og det er tit ikke en tanke, der er let at komme videre på. Kærlig hilsen fra BørneTelefonen