Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lang distance

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Du fortæller i dit brev, at det er ”svært at blive ved med at være forelsket" i din kæreste - og det skyldes måske, at du ikke har de samme følelser for hende, som hun har for dig?! Når man flytter langt væk, er der måske en større risiko for, at man udvikler sig forskelligt – og det er måske det, du oplever?

Derfor er det vigtigt, at du mærker efter og prøver at finde ud af, hvad du føler for din kæreste. Har du lyst til at kæmpe for jeres forhold? Hvis du kan svare ja til det, så synes jeg, at du skylder dig selv og din kæreste at give jeres forhold et forsøg mere. For hvis viljen er der, kan man måske finde nogle løsninger, så I kan fortsætte forholdet, også selvom I bor langt væk fra hinanden. 

Hvis du derimod har svært ved at svare ja på spørgsmålet, så synes jeg, du skal være ærlig over for dig selv. Jeg kan nemlig ikke lade være med at lægge mærke til, at du beskriver den nye pige som din drømmepige. Der må være noget særligt ved den pige, siden det er hende, du kalder din drømmepige - og de følelser skal du måske lytte til. Det er nemlig så vigtigt at være ærlig over for sig selv. Også selvom der måske er nogen, der bliver kede af det. 

Jeg kan forstå, at din kæreste har købt en billet, men har du lyst til besøg? Hvis du ikke har det, skal du finde en måde at fortælle hende det på - for selvom det vil gøre hende ked af det, vil hun blive mere ked af, at du ikke er ærlig. Det kan også være, at du gerne vil have besøg for at finde ud af, hvordan I kan være kærester. Hvis du vælger den sidste mulighed, er det måske en god ide at advare din kæreste. Fx kan du skrive til hende, at du ikke synes, det går så godt. På den må lukker du op for, at du har noget vigtigt, som I skal tale om, når/hvis hun kommer. 

Jeg håber, at nogle af mine spørgsmål får dig til at tænke over, hvad det egentlig er, du ønsker? I sidste ende skal du sørge for, at du har dig selv med – ligemeget om du fortsætter forholdet eller gør det forbi. Alt andet er uærligt - både over for din kæreste, men især over for dig selv.  

De bedste hilsner 

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat