Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Længtes efter fortiden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære pige på 17 år 

Det lyder som om, at du knuger dig fast til de stærke minderige år på din folkeskole, og jeg forestiller mig det, som når man er på stranden en lun sommerdag og samler sand op i hænderne. Man holder fingrene så tæt som muligt og former hænderne som en lille skål, men sandet siver med tiden stadig igennem fingrenes sprækker. Måske føles det sådan for dig - at du giver slip på venskaber og stærke minder, og tilbage står du tomhændet? 

Dog skal du vide at du står ikke tomhændet alene tilbage. Kigger du godt efter er der sandkorn tilbage, der rummer de bedste minder. Minder du altid vil bære med dig. Selvom tiden er gået og du ikke længere oplever den 7.klasses forelskelse eller det samme tætte venskab, er det ikke det samme som at betydningen af dit og din venindes venskab bliver mindre. 

Det kan være svært at finde sin vej, når man i store forandringer. Du er et sted i livet med store skift og udviklingen er på sit højeste, og derfor forandrer venskaber og forelskelser sig også. 

Måske har du en oplevelse af ikke at kunne få oplevelser, der vil skabe den samme glæde. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt du ikke går med alle disse triste følelser helt alene. Har du en veninde fra skolen, som du kan tale med eller en voksen, måske din mor eller far? Måske dele det med din veninde fra folkeskolen. Selvom man får venner og ser glad ud på de sociale medier, er der jo også minder fra jeres tid, som din veninde og din kæreste bærer med sig - ligesom du. Det kan måske hjælpe dig til at få vendt savnet over hvad der engang var, til at du kan få øje på hvad der ligger foran dig. 

Selvom det ikke altid kan føles sådan, så har du nu en masse muligheder i fremtiden til at skabe mange nye minder. Den følelse du havde med din veninde, kan faktisk godt opnås på en ny måde. Ligesom din forelskelse i syvende nok ikke er den sidste. Men hvis du måler alt i forhold til det bedste af dine minder, så kan det være svært at se og opleve nye dejlige oplevelser.  

Ligesom på en lun sommerdag på stranden, hvor det nye sand ofte er vådt og når man samler det op, bliver det længere i hænderne. Jeg forestiller mig derfor, at du gennem nye relationer og oplevelser på dit gymnasie får øje på alt det gode, der ligger foran dig, som bare ligger og venter på at blive opdaget og taget til sig.

Kærlige tanker 

BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat