Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak fordi du skriver til BørneTelefonen og deler dine tanker med mig. Det er modigt af dig, at fortælle om dine følelser. Jeg tænker at du skriver, fordi du også gerne vil høre, hvad en anden voksen tænker, om det du føler og oplever.

At være forelsket er dejligt og helt normalt. Det er som en slags krydderi på hverdagen. Men forelskelse kan også være svært, hvis man ikke helt ved, hvor man står. Ingen kan helt styre, hvem man får følelser for, og bliver forelsket i.

Det er også helt normalt, at man bliver mere selvbevidst. Du tænker meget over, hvad du siger og gør, og nogle gange er du bange for, at du gør nogle dumme ting. Det tænker jeg ikke du gør, men du synes måske det kan være svært, hvad du skal sige og gøre, fordi han er ældre end dig.

Rigtig mange har prøvet at være forelsket i en, hvor det måske ikke er helt muligt, at det kan blive til mere i virkeligheden. Det kan fx være i en skuespiller eller popsanger. Måske der er nogle af dine veninder, der har et crush på en, hvor det ikke rigtig kan blive til et kæresteforhold?

I din situation er det en du kender personligt. Det kan være, at han er rigtig sød og venlig over for dig, og at det er med til at give dig nogle gode følelser. Det er helt ok. Sommetider kan man blive så glad for en ven, at man kommer til at forveksle venskabsfølelser med kærestefølelser. Kunne det også være sådan for dig? Du skriver at han er voksen, men ikke hvor gammel han er. Man er voksen, når man er over 18 år. Måske er han endnu ældre. Så der er nok mindst 8 års forskel på jer, måske meget mere.

Det er vigtigt, at du ved, at så stor en aldersforskel er for meget. Du er stadig et barn – selv om du snart er teenager og meget fornuftig. Han er voksen. Jeg tænker, at selvom du måske også interesserer dig for fodbold, har I stadig meget  forskellige interesser og tanker. Du skal hygge dig med dine veninder, fritidsinteresser og holde øje med drengene i klassen. Om nogle år skal du til at finde ud af, hvad du gerne vil efter skolen. Han er et godt stykke inde i voksenlivet. Måske han tænker mere på forhold, sex og måske at stifte familie på et tidspunkt.

Når man er barn skal man ikke være kæreste med en voksen. Det er faktisk ikke lovligt, og han kunne blive straffet for at være i et intimt forhold med en mindreårig. Det tror jeg også godt, at han ved! Når man er voksen har man pligt til at kende lovgivningen, og det at være sammen med en mindreårig er ulovligt.

Jeg tror du skal prøve at glemme dine varme følelser for ham. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært. Men jeg fornemme på dig, at det du godt ved, at aldersforskellen er et problem – og det er jeg meget enig i. Hvis I havde været på samme alder eller måske 1-2 års forskel, så ville det have været ok. Giver det mening?

Jeg er sikker på at du en dag, vil få følelser for en på din egen alder. Måske kan du så huske, hvad der var ved ham den søde fodboldspiller, der gav dig de varme følelser. Prøv at læg mærke til, hvad det er du kan lide. Det skal du kigge efter, når du engang skal til at have en kæreste. Så tænker jeg, at når du er klar, så finder du en rigtig sød kæreste på din egen alder.

Du er  også meget velkommen til at ringe eller skrive ind på 116111, hvis du har brug for at tale direkte med en af os.

Knus til dig og kærlig hilsen
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat