Brev

Klassen over

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære forelsket dreng på 13.

Først og fremmest vil jeg sige - tillykke med at du er forelsket! Det er en dejlig og spændende følelse, selvom der jo nogle gange følger tvivl, triste følelser og usikkerhed med. Som du også skriver i dit brev.

Du skriver, at det er et problem, at hun er 1 år ældre en dig. Jeg tænker egentlig ikke, at det behøver at få betydning. Jeg har talt med både piger og drenge, der var forelsket i (eller kæreste med en), der var yngre, så det behøver ikke at betyde, at det ikke kan blive til noget.

Selvtilliden kan føles svær at kæmpe med, men det er ikke umuligt at få selvtilliden til at vokse. Nogle gange kan man øve sig i at få selvtilliden frem. For nogen vokser selvtilliden, når man har det godt og laver det, man godt kan lide. Er der mon noget, du elsker at lave i din fritid? Noget du føler dig tilpas i og er god til? Hvis ikke, kan du måske komme i tanke om noget, du godt kunne tænke dig at blive bedre til eller bruge mere tid på? Nogle gode venner du har det godt og sjovt med, en fritidsinteresse du kunne starte på eller noget andet? Jeg ved fra andre børn, at den slags kan hjælpe på selvtilliden, selvom man måske ikke lige tænker, at det hænger sammen.

Mht. pigen vil jeg foreslå dig at se, om du kan samle mod til at vise hende, at du synes godt om hende. Hold øjenkontakten med hende, smil til hende, sig hej osv. Måske kan du komme i tanke om en måde, du kunne starte en samtale med hende? Det kan være, du kender en, der kender hende, og som ville kunne hjælpe dig? Eller måske kender du en af hendes interesser, som du kunne spørge ind til? Du kan få lidt flere tricks her: https://bornetelefonen.dk/tema/forelskelse

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke!

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat