Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Klar?

Hej BB…

Jeg er en pige på 14, som har en fantastisk kæreste.

Vi snakker tit om sex, og om hvordan vi har det med det.

Vi er begge ikke helt klar endnu, så mit spørgsmål er:

Hvornår ved man at man er klar til sex?

Hilsen den interreseret pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år,

Tak for dit brev. Det er dejligt at læse, du har en kæreste, og at I snakker om sex.

Jeg ved fra andre unge, der skal have sex for første gang, at det er vigtigt at snakke om, hvornår man er klar sammen, og det er det, som jeg tænker, du og din kæreste allerede har taget hul på.

Jeg tænker, det er vigtigt, I respekterer hinandens grænser for hvor langt og hvor hurtigt, I skal gå frem. Det kan godt være, din kæreste er helt klar, men at du bare gerne vil forsætte med at kysse og måske røre ved hinandens kroppe. Det, at røre ved hinandens kroppe og lære hinanden at kende på den måde, er også en stor del af det at have sex.

Som du sikkert godt ved, er det også en god idé, at I snakker om, hvordan I skal beskytte jer mod graviditet. Det er også med til at give den tryghed, der skal til, for at det bliver en god oplevelse.

Måske har I mod på at kigge på rådgivingen www.privatsnak.dk her kan I læse mere om den første gang og andre emner om sex. Hvis I sammen kigger på siderne, har I også mulighed for at tale sammen om de ting, I læser der - det kan hjælpe jer til at finde ud af, hvad I synes og hvornår I føler jer klar. 

Det er også en idé at snakke med sine forældre om det - eller en af dem, hvis det er muligt.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

De bedste sommerhilsner fra BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat