Brev

Kan lide den samme som min bedste veninde

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Hvor er det fint at læse, hvordan du både tager hensyn til din veninde og til dig selv. Jeg kan godt læse, at det er en følsom situation, du og din veninde er i lige nu.

Man behøver ikke gøre noget ved en forelskelse. Det er en følelse, som du ikke selv bestemmer over. Sådanne følelser kan komme og gå, og man bestemmer ikke selv, hvem man bliver forelsket i.

Når man er veninder, så kan man nogle gange lide de samme ting, og det gælder også nogle gange, at man bliver forelsket i den samme dreng.

Det eneste, du bestemmer over, er, hvad du gør ved det. Du bestemmer, om du vil lægge mere an på din venindes eks, begynde at skrive mere sammen med ham eller fortælle ham, at du er forelsket i ham. Det behøver du jo ikke at gøre.

Hvis din veninde betyder meget for dig, og hun lige nu har det svært med, at du kommer for tæt på hendes eks, så vil det nok være en dårlig ide at gøre det. For så bliver det nok svært for jer at blive ved med at være veninder for en tid. Måske koster det dig venskabet med din bedste veninde?

Det er superflot, at du har været ærlig over for din veninde og fortalt, at du er glad for hendes eks. Det er også dejligt at læse, din veninde siger ærligt, at det er svært for hende. Det siger mig, at du og din veninde har et stærkt forhold. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du holder fast i at fortælle din veninde, hvad du har tænkt dig at gøre i forhold til drengen.

Måske kan I sammen finde en løsning, som I begge kan være i. Det kunne f.eks. være, at I ikke var sammen alle 3. Det kunne være at din veninde havde brug for lidt mere tid, inden du skrev mere med ham – eller måske en helt anden løsning.

Det er meget almindeligt, at når man er forelsket eller på vej til at blive det, så er alle ens tanker fyldt op med kærlighed. Derfor håber jeg, at du holder fast i dit mod og får talt med din veninde igen, så I sammen kan finde en løsning.

Jeg tænker, det er supervigtigt, at I får afklaret det mellem jer to, så du bedre ved, hvad der er bedst at gøre. Ellers kan det jo ske, at hvis du går efter din forelskelse (hendes eks), og det ikke går alligevel, og din veninde vender dig ryggen, så bliver du måske dobbelt ramt…

Hvis du vælger din veninde, så vil det nok være nemmest at stoppe kontakten til ham drengen, og så må du betragte din forelskelse i hendes eks-kæreste, som en ikke mulighed, fordi du vælger venskabet til din veninde.

Det ved jeg godt ikke er den bedste løsning lige nu, og du vil måske også opleve det som kærestesorg.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat