Kan jeg ikke lide ham mere?

Hej..

Jeg har den her kæreste som jeg har været sammen med i snart 4 måneder. Det meste af vores forhold er gået fantastisk, men der har selvfølgelig også været nogle nedture (hvor der er blevet misforstået noget den ene har sagt eller lign.) men det er altid blevet godt igen.

Jeg var hjemme hos hans far i en weekend i starten af februar (han bor hos hans mor, så han er kun hos hans far hver 2. Weekend) og for ca. 2 uger siden sagde han at han ikke havde været derhenne siden, selvom han burde. Og at han han heller ikke havde snakket med hans far siden. Han var selvfølgelig ked af det over det, men han er rigtig dårlig til at snakke om sine følelser.

Så jeg spurgte om han ville snakke om det, og han sagde nej. Jeg sagde så at hvis han havde brug for det, så var jeg der for ham, og ville ikke dømme ham osv. Weekenden efter var han så hjemme hos hans far, Og lige siden han var der, har han opført sig mærkeligt.

Han begyndte at ignorere mig når jeg skrev (altså se beskederne uden at svare) og det samme med hans venner? Jeg spurgte hvofor, og om jeg havde gjort noget. Og han forklarede at jeg ikke havde gjort noget, og at han elskede mig. Men at han havde været oppe at skændes med hans far.

Jeg spurgte hvad de havde skændtes om, men det ville han ikke fortælle hverken mig eller hans bedste ven. Han sagde bare at hans lillesøster også var indblandet, så jeg tænker at det måske har noget at gøre med forældremyndigheden eller sådan noget, men jeg er ikke sikker. Jeg spurgte om han var ok, og han sagde ja. Så jeg spurgte om han var sikker, for det kunne jo godt være at han bare sagde ja for at undgå det eller sådan noget. Og han sagde ja.

Dagen efter i skolen blev vi enige om at han ikke ignorerede mig når jeg skrev, men han nok ikke ville starte så mange af samtalerne. Det er så lidt sådan vi kører nu. Jeg ringer, han tager den, vi snakker i flere timer. Jeg skriver, han svare, og det er det.

Det er bare ikke så meget ham der gør noget, og jeg er lidt bange for at han måske ikke gider mig mere eller sådan noget. Men min veninde (som også er venner med ham) sagde at han bare lukkede lidt af fordi at han er ked af det over et eller andet (hun ved ikke det med hans far) og jeg håber jo så at hun har ret. Nu har vi jo så påskeferie i den her uge, og jeg er ret bange for at vi næsten ikke kommer til at snakke sammen, fordi at han næsten ikke vil starte samtalerne.

Jeg har også en drengeven, som jeg skriver ret meget med. Det er dog mest mig der hjælper ham med kærlighedssorger, men her på det sidste er jeg begyndt også at fortælle ham en lille smule af det der er sket med mig og min kæreste, og så hjælper han mig med det.

Problemet er jo så bare at jeg en gang imellem (ikke særlig tit men tanken strejfer mig da) kommer til at tænke på om det ville være nemmere hvis jeg var kærester med ham eller en anden istedet for min kæreste.

Jeg hader virkelig at jeg kan få mig selv til at tænke sådan, og jeg tror ikke at det er fordi at jeg ikke har følelser for min kæreste. Tror bare at det er fordi at Jeg så “mangler” den der kæreste-del (hvis det giver mening) og prøver på at finde nogen der måske ville kunne give mig det, når nu min kæreste ikke gå det så meget når vi ikke er i skole eller er sammen.

Problemet er jo så at jeg er bange for at min kæreste ikke har følelser for mig mere, men jeg kan ikke snakke mere om det med ham, for så siger han bare “hvordan kan du tro sådan noget” og “jeg elsker dig” så jeg tænker at det er mig der skal arbejde på et eller andet.

Hvad skal jeg gøre?

Og Undskyld for at jeg har skrevet så meget, det er bare svært at forklare det uden at have selve baghistorien med:)

Fortsat god dag, og på forhånd tak for hjælpen 😀

Hilsen en forvirret pige.