Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan jeg ikke have sex?

Hej BB.

Jeg er en pige på 16 år der har en mega dejlig kæreste. Han er forstående og respektere mine valg om ikke at have sex.

Men her for er par uger siden snakkede vi om det og vi blev enige om at prøve. Vi har før haft problemer når jeg har fået finger fordi det gør ondt og det strammer så meget at han næsten ikke kan få sin finger ind, selvom jeg slapper helt af.

Da vi så havde besluttet os for at have sex havde jeg sagt at jeg var bange for at han ikke kunne kom ind i mig, fordi det gør så ondt og det strammer så meget.

Og præcis som jeg sagde gjorde det rigtig ondt og det strammede alt for meget. Jeg kan simpelthen ikke tro på at det er meningen at det skal gøre så ondt som det gjorde og at det skal føles så stramt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for jeg vil gerne have sex, men jeg kan ikke holde smerten ud og jeg har det dårligt med min krop nu pga. det, og jeg føler at min krop ikke fungere som alle andres.

Ved i måske om der er noget galt, om det er helt normalt eller hvad jeg kan gøre ved det? Tusind tak på forhånd

Venlig hilsen, A

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det er meget svært for mig at vide, om der er en psykologisk eller fysiologisk grund til, at du føles så stram, men jeg kan sagtens forstå, at det går dig på. Især når du ikke mener, at du selv spænder.
Jeg kan derfor kun anbefale dig to ting:

1. Du må prøve dig frem med din egen finger for at se, om det går lettere på den måde. Og gør det, når du er alene, så du er sikker på, at du kan slappe helt af. 
Hvis det viser sig, at der ikke er nogen problemer, når du selv prøver, så er problemet nok psykologisk, hvilket betyder, at du og din kæreste skal være meget tålmodige, når I prøver igen, så du langsomt kan løsne op.

2. Hvis det ikke er psykologisk, synes jeg, at du skal bestille en tid hos din læge til at få foretaget en underlivsundersøgelse, så du kan få klarlagt, om der er en fysiologisk årsag, og hvad du kan gøre for at afhjælpe problemet.

Jeg vil lige sige, at det altså er helt normalt, at det kan gøre ondt de første gange, man har sex. Og der er helt sikkert stor forskel på, hvor slemt dette føles for den enkelte.
Mens nogen absolut intet ubehag har, så kan det være "slemt" for andre.

I kan eventuelt prøve at bruge glidecreme for at få det til at gå lidt nemmere, for det kan også handle om, at du måske ikke er våd nok til at lade noget trænge ind.
Glidecreme kan købes på apoteket. Og så er det vigtigt med forspil, det vil sige at I hygger jer, tager det roligt og rører ved hinanden med fx hænderne inden I forsøger at have sex, så du bliver våd og føler dig klar. Vær tålmodige og giv det nogle forsøg, det er helt normalt, det ikke helt lykkes de første gange.

Til sidst vil jeg foreslå, at du prøver at kontakte Sexlinien. De har muligvis mere specifik viden om det, du ønske rådgivning om.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat