Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan ikke komme over ham :s

Det er nok en typisk teenage “krise”, som ikke lyder særlig slem, men det går mig virkelig, virkelig på, og jeg kan ikke rigtigt holde fokus på skolen mere, og når jeg vågner om morgenen, er jeg bare ked af det. Det eneste tidspunkt, hvor jeg kan lægge det hele lidt bag mig, er når jeg er sammen med andre og holder mig beskæftiget.
 
Men altså, jeg er en pige på snart 18 år. Jeg mødte den her fyr til en gymnasiefest for en måned siden. Vi går på gym sammen, samme årgang, men havde aldrig snakket sammen eller set hinanden før. Men altså, vi kyssede til den fest, og han fik mit nummer.

Han skrev så til mig senere samme nat. Jeg svarede ham så dagen efter, og derfra, skrev vi faktisk sammen uafbrudt. Han spurgte mig så, efter vi havde skrevet sammen hele dagen, om det bare var en “festflirt” eller hvad det var. Vi aftalte så, at vi gerne ville lære hinanden bedre at kende. Allerede to dage efter, tog jeg så hjem til ham for første gang. Her “hyggede” vi os så, men vi havde dog ikke sex.

Da jeg var taget hjem, skrev han så om det her bare var venskab, eller om det engang kunne blive til mere. Vi aftalte så, at ingen af os ville udelukke noget, men det skulle bare ikke gå for hurtigt. Han skrev dog, at han gerne ville holde det privat mellem os, hvilket nok heller ikke var et særligt godt tegn, men det valgte jeg bare at overse.

Men altså, vi skrev sammen hver dag hele dagen igennem, skypede i flere timer om aftenen. Vi var i biografen, jeg var hjemme hos ham, han var også hjemme hos mig en enkelt gang. I vinterferien, hvor jeg så overnattede. Denne gang havde vi så sex. Og efter den dag, har han bare trukket sig mere og mere tilbage. Han skrev godt nok, om jeg var kommet hjem osv. allerede samme dag, og han skrev et par gange senere om aftenen.

Så gik der så et par dage uden kontakt, og så skrev han, at han savnede mig, og at han var ked af, at han slet ikke havde hørt noget fra mig. Så vi skrev lidt, og siden efter skypede vi også en enkelt gang. Men så er det som om den for alvor døde ud efter den skype-samtale, og hver morgen f.eks., når jeg vågnede op, og der ikke var en besked fra ham, blev jeg virkelig ked af det, og havde slet ikke lyst til at tage i skole.

Her for et par dage siden, spurgte jeg ham så direkte (godt nok over sms, hvilket selvfølgelig ikke var optimalt, men jeg havde bare brug for afklaring) om hvorvidt vi havde noget sammen eller ej. Han svarede så, at “det kunne man vel godt sige”, men at der skulle bare gå længere tid, før han kunne sige noget 100%. Han spurgte så hvordan jeg havde det, og jeg skrev så, at jeg var meget forvirret omkring det. Han svarede så, at det var han også, og så skrev jeg, at det var jo ikke så godt.

Så svarede han bare koldt “Nej.” Det forvirrede mig endnu mere det svar, men eftersom han ikke rigtigt kontaktede mig mere og nu gav mig dette svar, tog jeg det som en afvisning, slettede hans nummer og var (og er) meget ked af det. Men så skrev han to dage efter – ud af det blå – “Hej søde” til mig, og jeg blev jo helt vildt glad. Men han ville ikke rigtig noget, og han lod samtalen dø ud efter få minutter, hvilket bare forvirrede mig endnu mere.

Jeg tænkte så, at nu hvor han skrev, måtte han vel stadig have en form for interesse. Så igår aftes skrev jeg så til ham, noget i stil med “Hva’ så, det er ikke meget man hører til dig mere” (jeg plejer aldrig at indlede samtalerne). Det skal lige siges, at vi jo plejede at skrive og snakke i telefon sammen hele tiden, og han havde da også snakket om alle mulige ting vi skulle lave sammen. Men han svarede bare efter 2 timer – rimelig afvisende – at nej, det gjorde man ikke.

Jeg svarede ikke på den besked, da den jo også virkede rimelig afvisende og siden da, har vi ikke haft nogen form for kontakt, og han har ikke engang hilst på mig i skolen. Jeg er bare så ked af det, for selvom det kun er en måned jeg nåede at kende ham, så blev vi virkelig “tætte” synes jeg, og har nok været sammen omkring 5 gange, og jeg har jo haft kontakt til ham nærmest 24/7 den seneste måned. Vi kunne sagtens sidde og skype fra kl. 20 om aftenen til kl 3 om natten, og så ville vi fortsætte med at sms’e efter vi havde lagt på, og jeg ville kunne vågne op til en godmorgen-besked fra ham.
 
Men nu? Intet. Det er jo tydeligt, at han har taget afstand – trukket sig væk – men jeg ved ikke hvorfor. Jeg er bare så ked af det, for jeg nåede virkelig at falde for ham, og jeg kan slet, slet ikke lade være med at tænke på ham HELE tiden. Jeg kan ikke rigtig erkende, at han nok ikke er interesseret. Hver gang jeg får en sms, håber jeg inderligt, det er fra ham, men det er det aldrig.

Når han logger på Skype, sidder jeg bare og venter på han kontakter mig. Men det gør han ikke. Når jeg vågner om morgenen, har jeg bare lyst til at græde, fordi jeg virkelig savner ham. Den sidste måned har alt jo bare handlet om ham, og så er det altså svært at acceptere, at han bare er “væk”.

Jeg ved ikke hvad der er sket, hvorfor han pludselig har ændret mening, når han selv virkede så interesseret. Han har jo både skrevet, at han følte, at han havde kendt mig meget længere end han havde, og at han var blevet virkelig glad for mig, og han skrev endda, om vi to måske kunne få en fremtid sammen. Enten har det bare været tomme ord, eller også har han bare skiftet mening.

Jeg ved godt, der nok ikke skal ske mere mellem os, så jeg har virkelig bare brug for at glemme ham nu. Det burde være nemt, tænker I nok. Vi var jo ikke kærester og har ikke kendt hinanden så længe. Men jeg blev virkelig, virkelig vild med ham, og jeg har aldrig haft en kæreste før – han var oven i købet min første gang – og alt det er jo nok også med til at gøre det endnu hårdere.

Men er der nogle af jer, der har et par gode råd, kommentarer, anything? For jeg kan virkelig ikke tænke på andet end ham, og jeg er bare SÅ ked af, at han i bund og grund har afvist mig, for jeg nåede virkelig at forelske mig i ham! Jeg kan jo ikke glemme ham, for jeg har nok – inderst inde – stadig ikke accepteret det er slut.

Men jeg vil bare så gerne have mit “gamle jeg” tilbage, hvor jeg var glad for den hverdag jeg havde, selvom der ikke var nogen fyr. Nu er det som om, det hele bare virker så meningsløst.

Pige, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære, kære du
Jeg kan godt forstå, du er rigtig ked af det, og jeg er glad for, at du har skrevet, for det er smadder svært at være i dine sko lige nu… Jeg synes bestemt, det lyder slemt og ja, nogle ville måske kalde det en helt almindelig teenagekrise, fordi mange mennesker, særligt i deres teenageår, oplever at støde ind i mennesker, der kommer til at betyde rigtig meget på ganske kort tid. Når det så er sagt, gør det det bestemt ikke nemt at have de følelser, du beskriver, bare fordi mange kender det, men der er stor forskel på, hvordan vi håndterer det at have såkaldte kærestesorger. Det lyder som om, du nu skal lære, hvordan du reagerer i din svære situation (?)
Du kalder det selv en teenagekrise, og faktisk tænker jeg, at man godt kan opleve følelsen af krise, når man skal ’komme videre’ efter at have været forelsket…
Det kan være den skønneste følelse at blive forelsket og give sig hen til en fyr på den måde, som du har gjort det, og der er ikke grænser for, hvor meget glæde og overskud man har i kroppen, når man har det, som du havde det. Den svære del af det kommer, når den anden ikke viser ligeså stor interesse og bliver afvisende, ligesom fyren, du nåede at blive så glad for.
Jeg tænker, det er helt naturligt, at du har svært ved at koncentrere dig i skolen og selvfølgelig bliver du ked af det, når du vågner om morgenen og ikke har hørt fra ham (for det er hårdt at gå fra at have så meget kontakt over Skype og SMS, som I har haft, til slet ingen…).
Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig forvirret over de signaler, han har sendt, for det lyder som om, han har været god til at tage initiativ til at snakke og ses… Jeg kan også godt forstå, at du i bagklogskabens lys kan se, at det måske var lidt mærkeligt, at han ville holde jeres forhold privat, men en gang imellem går man med til nogle ting, når man er rigtig forelsket. (Måske vil du være mere opmærksom, hvis det skulle ske en anden gang…)
Jeg kan ikke lade være med at tænke på (ligesom dig selv), hvorfor han skriver til dig efter længere tid uden at ville noget… Kunne det tænkes, at han har haft dårlig samvittighed og ikke har kunnet få sig selv til at sige det? Jeg tænker, at du måske på et tidspunkt kunne prøve at skrive en mail eller en SMS, hvor du prøver at forklare ham, at du godt ved, at det er slut, men at du er ked af, at han aldrig har forklaret hvorfor…? Hvad tænker du om det? Jeg tænker også, at det måske kunne være rart for dig at få fortalt ham, at du bliver ked af det (og forvirret), når han skriver og alligevel ikke vil noget. Tror du, han ville lytte på det?
Det er ikke sikkert, det hjælper her og nu, men på sigt kan det måske være rart for dig at vide, så du ikke skal bruge energi på at granske din hjerne for, hvorfor det gik galt… Måske kan du endda lokke ham til at mødes og gå en tur en dag, så I kan få snakket ud. Måske ville det også gøre det nemmere at skulle møde ham på gymnasiet, hvis I på den eller den anden måde begge er afklarede. Gad vide, om du har mod på at kontakte ham igen? (Eller er du bange for at blive afvist en gang til?) Sommetider kan det også føles rart bare at skrive et brev, som han måske aldrig får, hvor du fortæller om alt det, du har været glad for og om (alt?) det, der har såret dig ved at lære ham at kende. En gang imellem kan det være befriende at få det skrevet ned, så det ikke fylder så meget inde i hovedet…
Så her til slut vil jeg sige til dig, at jeg desværre ikke kan fortælle dig, hvad der virker, men at du, som du selv siger, kan forsøge at glemme det for en stund, når du er beskæftiget med noget andet eller er sammen med nogle andre. Har du mon nogle søde veninder, der vil nusse lidt ekstra om dig i disse dage, hvor det hele er lidt svært? Det håber jeg.
Som jeg skrev i starten, er det rigtig svært at være så ked af det, men min erfaring er også, at det med tiden bliver nemmere at stå op om morgenen, og du vil opleve, at der vil være længere imellem, du tænker på ham…
Hvis du får lyst til at snakke lidt med nogen, du ikke kender, tænker jeg, at de kunne være rart for dig at snakke med en af BørneTelefonens søde rådgivere, som gerne lytter og giver (andre) råd…
Op med næbbet og kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat