Kan ikke komme over ham :s

Det er nok en typisk teenage “krise”, som ikke lyder særlig slem, men det går mig virkelig, virkelig på, og jeg kan ikke rigtigt holde fokus på skolen mere, og når jeg vågner om morgenen, er jeg bare ked af det. Det eneste tidspunkt, hvor jeg kan lægge det hele lidt bag mig, er når jeg er sammen med andre og holder mig beskæftiget.
 
Men altså, jeg er en pige på snart 18 år. Jeg mødte den her fyr til en gymnasiefest for en måned siden. Vi går på gym sammen, samme årgang, men havde aldrig snakket sammen eller set hinanden før. Men altså, vi kyssede til den fest, og han fik mit nummer.

Han skrev så til mig senere samme nat. Jeg svarede ham så dagen efter, og derfra, skrev vi faktisk sammen uafbrudt. Han spurgte mig så, efter vi havde skrevet sammen hele dagen, om det bare var en “festflirt” eller hvad det var. Vi aftalte så, at vi gerne ville lære hinanden bedre at kende. Allerede to dage efter, tog jeg så hjem til ham for første gang. Her “hyggede” vi os så, men vi havde dog ikke sex.

Da jeg var taget hjem, skrev han så om det her bare var venskab, eller om det engang kunne blive til mere. Vi aftalte så, at ingen af os ville udelukke noget, men det skulle bare ikke gå for hurtigt. Han skrev dog, at han gerne ville holde det privat mellem os, hvilket nok heller ikke var et særligt godt tegn, men det valgte jeg bare at overse.

Men altså, vi skrev sammen hver dag hele dagen igennem, skypede i flere timer om aftenen. Vi var i biografen, jeg var hjemme hos ham, han var også hjemme hos mig en enkelt gang. I vinterferien, hvor jeg så overnattede. Denne gang havde vi så sex. Og efter den dag, har han bare trukket sig mere og mere tilbage. Han skrev godt nok, om jeg var kommet hjem osv. allerede samme dag, og han skrev et par gange senere om aftenen.

Så gik der så et par dage uden kontakt, og så skrev han, at han savnede mig, og at han var ked af, at han slet ikke havde hørt noget fra mig. Så vi skrev lidt, og siden efter skypede vi også en enkelt gang. Men så er det som om den for alvor døde ud efter den skype-samtale, og hver morgen f.eks., når jeg vågnede op, og der ikke var en besked fra ham, blev jeg virkelig ked af det, og havde slet ikke lyst til at tage i skole.

Her for et par dage siden, spurgte jeg ham så direkte (godt nok over sms, hvilket selvfølgelig ikke var optimalt, men jeg havde bare brug for afklaring) om hvorvidt vi havde noget sammen eller ej. Han svarede så, at “det kunne man vel godt sige”, men at der skulle bare gå længere tid, før han kunne sige noget 100%. Han spurgte så hvordan jeg havde det, og jeg skrev så, at jeg var meget forvirret omkring det. Han svarede så, at det var han også, og så skrev jeg, at det var jo ikke så godt.

Så svarede han bare koldt “Nej.” Det forvirrede mig endnu mere det svar, men eftersom han ikke rigtigt kontaktede mig mere og nu gav mig dette svar, tog jeg det som en afvisning, slettede hans nummer og var (og er) meget ked af det. Men så skrev han to dage efter – ud af det blå – “Hej søde” til mig, og jeg blev jo helt vildt glad. Men han ville ikke rigtig noget, og han lod samtalen dø ud efter få minutter, hvilket bare forvirrede mig endnu mere.

Jeg tænkte så, at nu hvor han skrev, måtte han vel stadig have en form for interesse. Så igår aftes skrev jeg så til ham, noget i stil med “Hva’ så, det er ikke meget man hører til dig mere” (jeg plejer aldrig at indlede samtalerne). Det skal lige siges, at vi jo plejede at skrive og snakke i telefon sammen hele tiden, og han havde da også snakket om alle mulige ting vi skulle lave sammen. Men han svarede bare efter 2 timer – rimelig afvisende – at nej, det gjorde man ikke.

Jeg svarede ikke på den besked, da den jo også virkede rimelig afvisende og siden da, har vi ikke haft nogen form for kontakt, og han har ikke engang hilst på mig i skolen. Jeg er bare så ked af det, for selvom det kun er en måned jeg nåede at kende ham, så blev vi virkelig “tætte” synes jeg, og har nok været sammen omkring 5 gange, og jeg har jo haft kontakt til ham nærmest 24/7 den seneste måned. Vi kunne sagtens sidde og skype fra kl. 20 om aftenen til kl 3 om natten, og så ville vi fortsætte med at sms’e efter vi havde lagt på, og jeg ville kunne vågne op til en godmorgen-besked fra ham.
 
Men nu? Intet. Det er jo tydeligt, at han har taget afstand – trukket sig væk – men jeg ved ikke hvorfor. Jeg er bare så ked af det, for jeg nåede virkelig at falde for ham, og jeg kan slet, slet ikke lade være med at tænke på ham HELE tiden. Jeg kan ikke rigtig erkende, at han nok ikke er interesseret. Hver gang jeg får en sms, håber jeg inderligt, det er fra ham, men det er det aldrig.

Når han logger på Skype, sidder jeg bare og venter på han kontakter mig. Men det gør han ikke. Når jeg vågner om morgenen, har jeg bare lyst til at græde, fordi jeg virkelig savner ham. Den sidste måned har alt jo bare handlet om ham, og så er det altså svært at acceptere, at han bare er “væk”.

Jeg ved ikke hvad der er sket, hvorfor han pludselig har ændret mening, når han selv virkede så interesseret. Han har jo både skrevet, at han følte, at han havde kendt mig meget længere end han havde, og at han var blevet virkelig glad for mig, og han skrev endda, om vi to måske kunne få en fremtid sammen. Enten har det bare været tomme ord, eller også har han bare skiftet mening.

Jeg ved godt, der nok ikke skal ske mere mellem os, så jeg har virkelig bare brug for at glemme ham nu. Det burde være nemt, tænker I nok. Vi var jo ikke kærester og har ikke kendt hinanden så længe. Men jeg blev virkelig, virkelig vild med ham, og jeg har aldrig haft en kæreste før – han var oven i købet min første gang – og alt det er jo nok også med til at gøre det endnu hårdere.

Men er der nogle af jer, der har et par gode råd, kommentarer, anything? For jeg kan virkelig ikke tænke på andet end ham, og jeg er bare SÅ ked af, at han i bund og grund har afvist mig, for jeg nåede virkelig at forelske mig i ham! Jeg kan jo ikke glemme ham, for jeg har nok – inderst inde – stadig ikke accepteret det er slut.

Men jeg vil bare så gerne have mit “gamle jeg” tilbage, hvor jeg var glad for den hverdag jeg havde, selvom der ikke var nogen fyr. Nu er det som om, det hele bare virker så meningsløst.