Brev

Kan han lide mig?

Er vildt forelsket i en af mine bedste drengevenner. Er itvivl om han kan lide mig. Hvis vi snakker sammen griner vi altid, og han kommer også hele tiden ned til mit bor i klassen. Men er bange for at spørge ham, og mine veninder “driller” mig lidt med at jeg kan lide ham fordi de ikke lige kan lide nogen i tiden.

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år,

Tak for dit brev. Jeg ved godt, at det måske ikke hjælper dig, men alligevel kan det måske hjælpe lidt, at du ikke er alene om  den følelse og usikkerhed, du beskriver så flot. Den deler du med rigtig mange. Det er bare ikke alle, der har dit mod til at spørge om hjælp.

Det er altid dejligt at mærke, at andre godt kan lide en. Det kan også godt være svært, hvis man som dig måske mærker lidt mere end bare en ven. Jeg tænker, at du skal prøve at være lidt nysgerrig på din ven og se om, du måske er lidt forelsket i ham.

Derfor kan det være en god ide at lave noget sammen – sport, gruppearbejde eller andre ting, så du kommer tættere på ham. Hvilke ting kan du komme i tanke om, som bringer dig tættere på ham?

Jo tættere du kommer på ham, jo flere chancer får du for at fortælle lidt om, hvad du føler for ham. Start stille og roligt med at afsløre, at du har det virkeligt rart sammen med ham, at du har glædet dig til at se ham og andre ting.

Derefter kan du mærke efter, hvordan han reagerer. Hvis han også virker positiv overfor dig, så kan du afsløre lidt flere af dine tanker og følelser. Mærk efter hvordan han reagerer. Hvis han igen virker positiv og måske også siger noget positivt til dig, så kan du tage et skridt til… på den måde kan man nærme sig hinanden.

Kunsten er at tage små skridt og mærke efter, hvordan den anden reagerer. Så kan man også bedre trække sig tilbage, hvis den anden ikke virker så interesseret lige nu – uden at det forhold, man har som venner, bliver akavet.

Måske har du lyst til at læse ’gode råd om kærlighed’ og mere om emnet her: kærlighed

Jeg læser, at dine veninder driller dig på en sød måde, mon jeg har ret i det?…Men jeg tænker nu, at du alligevel skal sige til dine veninder, at du gerne vil have, at de ikke driller, da du er ved at finde ud af, med dig selv, om han måske er mere end en ven for dig. Det, ved jeg, kan være lidt svært at få sagt, men jeg synes, du fortjener lidt ro til at finde ud af, om du er lidt forelsket i din ven.

Det kan også være, at du kan snakke med dine veninder om, de måske har prøvet at have det ligesom dig og  være lidt i tvivl om deres følelser og høre dem, hvad de så har gjort for at blive mere klar på deres følelser.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefone 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat