Hej dreng på 11 år.
Tak for dit brev og spørgsmål. Jeg kan forstå på dig, at kærestespørgsmålet er noget, du tænker meget på for tiden. Du skriver, at det gør dig lidt ked af det, og jeg tænker om det er, fordi du oplever, at andre omkring dig har kærester? Hvordan er det med kærester fx. hos dine venner og klassekammerater i skolen? Er der mange af dem, som har kærester? Hvad ville de mon svare, hvis man spurgte dem: Er det normalt at være 11 år og ikke have haft en kæreste? Jeg forestiller mig, at der ville komme mange forskellige svar og meninger. Nogle af dine klassekammerater har måske allerede haft flere kærester, og andre har slet ikke haft nogen. Er det noget, du taler med dem om?
Jeg vil mene, at når man er 11 år, så er der mange, der ikke har haft en kæreste endnu, og måske går der også nogle år før det bliver aktuelt. Jeg kunne godt tænke mig, at spørge dig, om du ved, hvorfor du bliver lidt ked af det, når du tænker på, at du endnu ikke har haft en kæreste. Savner du en kæreste? Eller bliver du ked af det, fordi andre omkring dig snakker om deres kærester, og at du har svært ved at snakke med om det? Jeg ved ikke, hvordan det er for dig. Jeg gætter bare her.
Det kan være svært, hvis man ikke kan snakke med om det, der optager ens venner eller klassekammerater. Det behøver ikke kun handle om kærester, men man kan også føle sig udenfor eller unormal, når det handler om, hvordan ens krop udvikler sig, hvem der er mest populær i klassen, eller hvem der laver noget sejt i fritiden. Måske har du allerede oplevet, at der sker forandringer med dig og dine klassekammerater. Nogle forandringer kan man se tydeligt. Det kan fx være bryster hos pigerne, hår forskellige steder på kroppen eller bumser. Andre forandringer kan være sværere at se, men derfor kan man sagtens mærke, at der er noget nyt på spil. Her tænker jeg fx på nye venskaber, der dukker frem. Det kan også være, at du og dine klassekammerater bliver optaget af nye emner. Det kan fx være, hvordan man ser ud, hvilket tøj man går i, eller som du oplever det lige nu, om det er normalt eller unormalt at have en kæreste. Det kan være svært, hvis man skiller sig ud på den ene eller andet måde, så kan man komme til at føle sig underlig eller forkert på den.
I nogle klasser og vennegrupper er der mere plads til forskellighed end i andre. Med forskellighed mener jeg, at det er okay, at alle ikke ligner hinanden, og at man kan komme i skole, som den man er, uden at blive holdt uden for eller talt dårligt om. Jeg ved ikke, hvordan det er med forskellighed i din klasse? Måske har du og dine klassekammerater lyst til at undersøge det? Det kan fx. være et emne, I kan tage op i klassenstime sammen med en lærer. Hvad betyder det at være anderledes? Og hvordan sørger I for sammen, at der er plads til, at man kan være, den man er? Det var nogle store spørgsmål, jeg stiller dig her. Det er bestemt ikke meningen, at du skal kunne svare på dem alene. Jeg skriver det til dig, fordi det måske kan være nogle gode spørgsmål at starte en snak i klassen om.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen
