Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed? Ugh

Hej bb

Jeg er en person der virkelig elsker kram og holde i hånden osv. det er virkelig en del af mig.

Problemet er så at jeg vil gøre det her med en kæreste. Jeg synes ikke at jeg er grim eller noget af det der. Det er jo bare at alle er forskellige og derfor har forskellige typer. Det kan være der er en der er forelsket i mig, men jeg er bare ikke interreseret i dem.

Kærlighed er HÅRDT! Så hårdt at jeg nogle gange undrer mig om jeg overhovedet ville komme i et forhold.

Jeg havde en kæreste men det hele gik ned af bakke. Jeg tager ikke rigtig det her kærestehalløj seriøst. Det dukker kun op i hovedet når mine veninder begynder at snakke om det, så derfor fylder det ikke rigtig meget af min hverdag. NÅR jeg så tænker på kærlighed halløj, så er det virkelig desperat!

Jeg er virkelig irriteret over at det skal være så besværligt. Jeg har ingen anelse om, hvad det er i skal hjælpe mig med! Så, hvis man skriver det kort…HVORDAN FÅR JEG EN KÆRESTE!? Jeg mangler virkelig noget kærlighed fra en partner.

Mit liv er blevet så kedeligt. Jeg tager i skole kommer hjem spiser laver lektier alt det der og går så i seng. Jeg har brug for noget nyt jeg også kan bruge tid på. Og i det her tilfælde vil jeg virkelig gerne have en partner jeg kan eks. holde i hånden, kramme alt det der!

Jeg havde jo allerede en kæreste fra snart to år siden og jeg elskede, hvordan der kom overraskelser hele tiden. Du ved de der sommerfugle i maven når man tager et skridt længere ind i forholdet.

Mit liv havde taget en ændring der, men da vi så slog op, gik det tilbage den kedelige rutine af at gå i skole og komme hjem igen.

UGH…hvorfor skal kærlighed være så svært?

Hilsen den desperate pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årig

Tusind tak for dit brev. Du beskriver så fint dine følelser og behov. Jeg kan virkelig godt forstå, du både savner kram, holde i hånd og det at have en kæreste.

Du har helt ret, det at have en kæreste er jo oftest forbundet med mange følelser, hvor vi oplever at være i “live” på en anden måde, fordi vi mærker vores følelser så intenst. Og ja, i forhold går det oftest både op og ned.

Derfor kan følelserne tit være svingende for begge parter.

Jeg kan jo desværre ikke hjælpe dig med at få en kæreste. Men jeg kan fortælle, at jeg oplever dig som utrolig ærlig og kærlig person og jeg forestiller mig, at der er flere som gerne vil have en kæreste som dig.

Jeg kan sagtens følge dig i, at der er mange forskellige typer og det derfor kan være udfordrende lige at finde de rigtige match. Jeg tror, at din opmærksomhed på, at det skal føles rigtigt, er en styrke for dig. Ved at mærke efter får du nemlig også passet på dig selv.

Nogle gange kan man finde hinanden via fælles interesser. Det kan være i sportsklubber eller andet. Jeg ved jo ikke, om du allerede har nogle interesser, som du dyrker. Hvis ikke kan det måske være en mulighed for dig til både at have fokus på noget, der interesserer dig og samtidig åbne op for nye veje at kunne finde en kæreste på.

Der er faktisk mange unge, der kontakter BørneTelefonen, der har det som dig. Hvis du er interesseret i at høre lidt om andre unge, kan du læse om det på BørneTelefonens hjemmeside, hvor børn hjælper børn. Jeg sender dig lige et link, hvis du er interesseret:Hvad er Børn Hjælper Børn?

Du er også altid meget velkommen til både at ringe, sms eller chatte til BørneTelefonen på 116111.

De bedste ønsker til dig fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat