Kærlighed til eks’en

Hej BB.

Først og fremmest vil jeg sige jer tusind tak for al den hjælp, I har givet mig herinde. I gør virkelig et godt arbejde!

Jeg er en pige på 15 år, som lige nu går på efterskole. Inden jeg startede heroppe, valgte jeg at slå op med min daværende kæreste, som jeg havde været sammen med gennem næsten 1 1/2 år, b.la. fordi vi begge to skulle på efterskole, men en anden grund var også, at jeg i lang tid have hørt på, at folk mente, jeg skulle droppe ham, fordi han hakkede mig ned psykisk.

Det ligger sådan, at jeg har et godt liv – jeg er glad for min familie, får fine karakterer osv. og holder mig fra rygning og sådan nogle ting, hvor imod min eks ligesom havde/har de her rigtig store problemer med økonomien, han er svært overvægtig, hans far bor/arbejder i Norge, hans bio. mor bor på Island, han er blevet tæsket m.m, og derfor begyndte det at gå mig på, da han også var omgivet af nogle trælse miljøer. Hans far sender ham så penge og betaler for, at han går på efterskolen, så der bor han nu…

Mit problem ligger nu i, at jeg snart et år efter ikke er ovre ham, for vi elskede hinanden virkelig, virkelig højt. Det var virkelig ubeskriveligt – han gjorde mig så lykkelig, når vi var sammen. Jeg følte/føler mig så elsket af ham. Det skal siges, at han elsker børn og ikke kunne finde på at slå på kvinder – og han ville/vil gøre alt for mig – og jeg gjorde ham også allerede dér til et bedre menneske. Udenpå er han hardcore, men indeni har han en vidunderlig personlighed, som man ikke oplever, før man virkelig kender ham.

Men altså, jeg har “haft noget” med et par drenge heroppe – i starten af året var jeg faktisk blevet forelsket i én heroppe, men blev droppet – og når det har stået på, har jeg selvfølgelig tænkt mindre på min eks., men det hele er stoppet igen af en eller anden årsag, og med det samme savner jeg ham.

Han havde fået et kæreste på skolen, som han så var sammen med i 6mdr., men løbende havde han faktisk ringet grædende til mig, fordi han var meget langt ned af den grund, at hun tæskede ham. Hun var psykisk syg og hørte stemmer – hun var virkelig ikke god for ham, men han havde hende, fordi han tænker, at ingen gider ham…

Nu har jeg fundet ud af, at han heller ikke er kommet over mig, og efter han (heldigvis) har slået op med hende, er vi begyndt at få en del kontakt igen. Han ringer tit, og hans stemme får mig til at falde helt til ro – han er den eneste, jeg kan snakke med om bogstavelig talt alt.

En af mine veninder holder fødselsdagsfest i næste måned, hvor vi begge to skal med, og her kommer det, jeg gerne vil have råd til… Jeg ved, at der er mange andre fyre derude, og at jeg fortjener en uden alle de problemer- det har jeg tit fået at vide, men jeg elsker virkelig min eks, og det gør ondt at tænke på ham. I lang tid har vi også helt undgået kontakt, men lige lidt har det hjulpet… Han skal ændre på meget, hvis vi skal være sammen igen, men det ved han.

Mine forældre kommer så ind i billedet nu, for de er selvfølgelig meget bevidste om, at han ikke var/er 100% god for mig, og jeg hader at skuffe mine forældre. De ved godt, at han skal med til festen, men min mor tænker nok, at jeg ikke falder tilbage til ham… Hvis jeg gør, skuffer jeg dem. Og det giver mig forfærdelig dårlig samvittighed. Men jeg er bange for, at jeg falder for ham igen.
 
Han er ikke “flot” – folk vil dømme mig, hvis de ser mig med ham på gaden (og på skolen), for han ligner på nuværende tidspunkt en ungdomsforbryder, og det går mig på. Men jeg savner den kontakt og de følelser, han kan give mig, og når vi skal ses igen, ved jeg næsten på forhånd, at han vil få mig til at føle mig 100% accepteret med det samme – den måde, han kan se på mig på…
 
Er det dybt forkert, hvis jeg går tilbage til ham på trods af de andres meninger? Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke skulle tilbage til ham – at han kun skaber problemer – men der findes ingen personligheder som hans… Jeg ved ikke, om jeg kan klare det, men er det muligt at give det et skud, også selvom mine forældre ville blive skuffede…?

Mange taknemmelige hilsner fra M.