Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed problem

Hej BB

Jeg er en dreng på 13 og her en kæreste på 13
men problemet er at hun ikke rigtig snakker til mig efter vi er kommet op i 7 klasse
ikke engang et kram efter skole hvor der ikke er nogle

det gør mig trist at hun ikke ville snakke med mig

Hun er en af de bestemmende typer og der er ikke noget der

mine venner kan ikke lide hende det har de (4 personer) sagt til mig uden hun var der så…

Jeg kan godt lide hende men er bange for at hun ikke kan lide mig mere

ps vi har været sammen i 2 år

I 6 klasse kunne vi slaktes kysse og krame hele tiden holde i hånd (det var ret)

hun har også fjernt så der står i forhold og så mit navn det gør mig trist

Ved ikke hvad jeg skal gøre please hjælp

Hilsen 13 årige dreng

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 13 årige dreng

Det er modigt at skive et brev og fortælle om dine følelser og tanker. Tak for det.
Jeg kan se, at det er noget, der har stået på længe. Noget som fylder mere og mere.
Jeg vil rigtig gerne vil hjælpe dig, så du kan finde ud af, hvad der sker. Det er nemlig ikke rart, at gå og bekymrer sig.

Jeg har snakket med mange på din alder omkring kærlighed - det er noget, som kan fylde rigtig meget. Især hvis man er i tvivl og forvirret. Men det hjælper næsten altid at tale om det med sin kæreste, eller andre omkring ens følelser og tanker.

Har du mon snakket med dine venner om, hvad de tror, der sker? Og hvad du kan gøre ved det? Selvom de måske ikke syntes om hende, så er det jo dig der er kærester med hende - og de vil sikkert gerne hjælpe en ven? De kan måske også komme med nogle ideer til, hvad du skal gøre?

Jeg kan læse, at du holder meget af hende, og at du gerne vil være sammen med hende. Hvad tror du mon der ville ske, hvis du snakkede med hende om dine tanker og din tvivl?
Jeg tænker, at det vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad hun går og tænker - ja, hun er faktisk den eneste, der rigtig kan svare på det. Det vil nok hjælpe dig til at finde ud af, hvad der sker og hvad de forskellige ting betyder. 

Du kunne fx. snakke med hende efter skole, så I har god tid til at få snakket det hele igennem. Måske kan du starte med at spørge, hvorfor hun har fjernet jeres status som "i forhold" på Facebook?
Du kan også skrive til hende, for at høre hvad der sker. Jeg tror, at det er vigtigt at du gør det, for det lyder som om, at du har brug for at vide det nu. Hvis det er fordi, at hun ikke har de samme følelser længere, så kan du måske også komme videre.

Jeg tror på, at du har modet som 100 krigere! Og at det mod kan hjælpe dig med at få snakket med hende. Det vil give dig ro.

De kærligste tanker fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat