Kære X,
Tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du har fået skrevet ind til os. Det kan føles rigtig rart, at få gjort noget man længe har gået og tænkt på, men bare ikke rigtig fået gjort. Og samtidig lyder det som om, du har gjort dig rigtig mange tanker, som kan være rare at få sagt højt..
Du fortæller om din forelskelse som har strakt sig over 6 år! Det er sørme en lang forelskelse og det får mig til at tænke på, at han må da være noget helt særligt, siden du gennem så lang tid har bevaret de følelser overfor ham. Men samtidig siger du, at han ikke kan lide dig..
Hvordan kan man mon være helt sikker på det, tænker jeg? Har han direkte sagt det til dig eller givet udtryk for det på nogen måde? Du skriver, at han sårer dig ved at sige nogle grimme ting til dig. Det kan måske godt lyde, som om han ikke bryder sig om dig, men det kan måske også være drillerier, fordi han ikke ved, hvordan han ellers skal komme i kontakt med dig? Nogle gange kan drenge komme til at sende nogle forkerte signaler til dem de egentlig er interesserede i, fordi de ikke ved, hvordan de ellers skal komme i kontakt med pigen..
Men det kan være svært at vide, hvad der er hvad, førend man enten fra nogle andre hører, om de er interesserede eller selv kan finde ud af det. Har I nogen fælles venner, som du stoler nok på til at spørge om det? Hvis du er bare lidt i tvivl om, hvorfor han siger de ting til dig, så tror jeg måske, det kunne hjælpe dig at finde ud af, om han er interesseret i dig eller ej.
Men hvis du på den anden side er helt sikker på, at han ikke kan lide dig, så handler det måske mere om, at du skal passe på dig selv og dine følelser og dermed beskytte dig selv fra at blive ked af, at det ikke lige lykkedes mellem jer to. Ud fra det du skriver, tænker jeg, at du lige nu synes rigtig godt om ham og han ikke helt gengælder de følelser og det kan gøre dig lidt ked af det – er det rigtig forstået?
Hvis du måske kunne vende den tankegang til, at det er dig, som er superskøn og når han ikke lige kan se det, så er det ham som går glip af noget, ikke dig! Det er ham, som mister noget ved ikke at gengælde dine følelser.. Kan du følge mig? På den måde får du beskyttet dig selv lidt ved ikke at være den, der mister noget eller bliver afvist, men du er den, der er ovenpå og han er den, der går glip af den skønne pige.
Du skriver, at dit andet problem er, at du er højere end de fleste i klassen.. Og det er jo noget som er rigtig svært at lave om på, desværre. For vi har nok alle sammen et eller andet vi godt gad ændre ved vores udseende og krop, men det er bare ikke så ligetil. Måske er det faktisk en del af livet, at man skal lære at elske sig selv på godt og ondt – måske er det en måde at lære at holde af andre og deres fejl på?
Men det ændrer ikke ved din følelse lige nu. Og måske har dine forældre en rigtig god pointe, men den ændrer heller ikke ved tingene lige nu.. At dine veninder ind imellem går og beklager sig over deres udseende, kan der være mange grunde til. Måske har de rigtig meget lyst til, at der er nogle som skal sige, at de ikke er tykke.. Måske har de helt reelt svært ved at se, hvad der er tyndt eller tykt i de her år. Måske er der en tredje forklaring på det, men som du selv siger, så gør det ikke nogen forskel på, hvordan du ser ud og det faktum, at der ikke er noget som helst galt med dig og din krop!
Jeg tror desværre ikke, der er så meget andet at gøre end at lade tiden arbejde for dig.. lige så stille bliver de andre omtrent lige så høje som dig – nogle højere, nogle lavere – og så vil det udligne sig selv igen. Men indtil da vil det måske kunne hjælpe dig, hvis du næste gang, din veninde siger noget kritisk om sin egen krop, at du kan sige noget i retning af, at det faktisk påvirker dig, når hun bliver så selvkritisk. Fortæl hvad du godt kan lide ved hende og at du faktisk selv synes, det kan være rigtig svært at være den højeste i klassen. Hvad tænker du mon om den ide?
Til sidst beskriver du, at det lige nu er rigtig svært for dig at tale med andre om personlige ting. Er det mon noget nyt eller har du altid haft det sådan? Nogle gange kan det være en god idé at blive nysgerrig på sig selv, for eksempel at gå lidt på opdagelse i, hvad der gør at du får de følelser, når du måske samtidig har rigtig meget lyst til at tale med nogen om de ting?
Du fortæller, at du ikke har grædt overfor nogen i to år.. Men gør det egentlig noget? Skal man kunne græde overfor andre? Kan man have nogle rigtig gode snakke og føle sig hørt, selvom man ikke nødvendigvis græder? Måske er der faktisk flere som har det på den måde? Man kan også forstå det som en meget stor blottelse at græde, og det er jo ikke alle man har lyst til at blotte sig overfor.. Men derfor kan man måske godt tale om nogle personlige ting og blive inspireret af hvad andre tænker om det..
Jeg tænker, at man måske ikke behøver at kunne tale med sin mor om alle personlige ting.. Nogle gange kan det være nemmere at tale med én person, som ikke er helt så tæt på én følelsesmæssigt, som ens mor ofte er. Nogen gange kan man i nogle år føle at man taler meget bedre sammen med sine veninders forældre end sine egne. Og på en måde er det måske heller ikke så betydningsfuldt hvem man taler med om de forskellige ting, men mere vigtigt at man faktisk får talt med nogen om de ting man går og tænker på..?
Hvis du ikke kan tale med din mor og sådanne ting, hvem kunne det så være, som du har lyst til at gå til? Er der nogen gode veninder, en søster eller bror, en god moster eller en helt anden? Måske har du brug for at ringe til eksempelvis BørneTelefonen for at få svar på nogle spørgsmål.. Det gode er, at der ikke er noget rigtig og forkert – man må tale med dem man gerne vil og lade være med resten… Men vi har næsten alle sammen et behov for at kunne tale med nogen om de tanker der bliver ved at være i vores hoved..
Jeg håber, at det har givet dig lidt nye tanker – og ellers er du velkommen til at skrive igen! Eller måske kunne du skrive mere direkte med en rådgiver via BørneChatten her på hjemmesiden..?
Bedste hilsner BørneBrevkassen
