Kære J,
Tak for dit brev til os. Åh ja, det er vist en situation, som en del ”lillesøstre” kender. Man synes, at drengene på ens egen alder er søde nok, men ikke helt så spændende og tiltrækkende som ens storebrors venner. Men hvordan er det nu lige, at man kommer omkring det, at det faktisk er ens storebrors rigtige gode ven?
Vi kan jo ikke altid helt styre, hvem vi bliver forelskede i og hvilke følelser, vi får vækket af de mennesker, som vi er omkring. Nogle gange kan vi blive nødt til at lade være med at reagere på vores følelser. Hvis man for eksempel bliver meget forelsket i én, hvor det bare ikke er en mulighed at blive kærester, for eksempel en skolelærer, venindens kæreste eller noget lignende, så kan det være nødvendigt at gemme de følelser lidt væk og ikke reagere på dem. I nogle familier ville det måske slet ikke være en mulighed bare at tænke på at være interesseret i en sine storebrors venner. Men det kan sagtens være, at jeres familie kan rumme det...
Har du tænkt på, at din storebror kan reagere på flere forskellige måder? Måske synes han, det er rigtig pinligt og vil gøre hvad han kan for at tale sin ven fra det... Måske er han lidt mere ligeglad? Og måske vil han bare synes, det er tophyggeligt... Måske kommer det også lidt an på, hvilket forhold du og din storebror har sammen... Er I glade for hinanden, er I gode til at tale sammen – eller holder I jer helst langt væk fra hinanden?
Kunne det være en ide, at du fortæller din storebror, at du har skrevet lidt sammen med hans ve,n og du godt kunne tænke dig at se ham – men at du er lidt spændt på, hvordan han vil reagere på det..? Måske kan du ved at vise ham den tillid og respekt få ham til at synes, at det er okay?
Til at starte med er det måske en god idé at mærke efter, om du har lyst til at spørge din storebror om lov, så det lidt bliver hans beslutning, eller om du mere har lyst til bare at fortælle ham det, som en slags information, som han ikke har indflydelse på... Hvis det er det sidste, kan det måske være, at du skal vente med at fortælle ham det, til du og hans ven har lavet en aftale om at ses...
I forhold til din mor, er det måske egentlig lidt det samme... At du forhåbentlig kan vinde hendes opbakning ved at være ærlig og fortælle, hvordan du har det, og hvad du godt kunne tænke dig. Også her skal du måske overveje, om du vil spørge om lov til, at han kommer hjem, eller du mere vil fortælle, at han kommer på besøg hjemme hos dig... Men det er helt afhængigt af, hvilke regler eller aftaler I normalt har i jeres familie omkring gæster og besøg. Har du haft drenge med hjemme før, eller er det første gang, for så kan det være du og din mor har brug for at få talt lidt sammen, inden du kaster dig ud i invitationerne. Plejer I bare at invitere gæster med hjem, eller plejer I at aftale det med jeres mor først..?
Jeg kan desværre ikke forudsige, hvordan din familie vil reagere på det – du må mærke godt efter i din egen mave og ud fra det, du kender til din bror og mor, finde ud af hvad der er den bedste vej rundt om det. For det meste bliver vi belønnet for at være ærlige og sige sandheden, i stedet for at luske lidt rundt og have hemmelige aftaler. Se om du ikke kan finde det rigtige tidspunkt og tale med dem én af gangen, og forhåbentlig vil de bare tænke, at du har en vild god smag, siden du falder for en fyr, som din storebror også godt kan lide.
Jeg håber, at du føler dig lidt hjulpet, ellers er du selvfølgelig velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få lidt hjælp dér.
Bedste hilsner
BørneBrevkassen
