Brev

kærlighed

Hej

jeg er en 14 årlig dreng og er ikke gået i puberteten endnu men jeg har heler aldrig kysset en pige

er det mærkeligt ?

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år.

Det lyder bestemt ikke mærkeligt. Det er meget forskelligt hvornår man som ung går i puberteten. Men jeg tænker inden længe, du vil begynde at kunne mærke nogle forandringer, fx at din pik og pung vokser, man får hår under armene og i skridtet og stemmen går i overgang. Det skal nok komme. 

Som teenager er det meget forskelligt, hvornår man oplever sit første kys og føler sig parat til dette. Det er helt normalt at være 14 år og ikke have kysset endnu. Det er også normalt, at man tænker meget over de spørgsmål du stiller. Du oplever sikkert blandt dine venner og klassekammerater at I udvikles forskelligt, og det kan sætte en masse tanker og følelser igang. Jeg vil foreslå, du kigger forbi vores brevkasse på https://børnetelefonen.dk/brevkassen og kigge under fx emnerne forelskelse og kærlighed samt krop og udvikling. Du er bestemt ikke den eneste, der går med disse tanker. Du er helt ok, præcis som du er.

Mange hilsner BørneTelefonen.

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat