Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Når ens kæreste slår op, kan det være helt naturligt at føle, at verden falder sammen om én. Man kan blive rigtig ked af det, fordi man kan føle sig forladt, og fordi man måske ikke er klar til at sige farvel til personen. Det kan gøre rigtig ondt, og måske tænker man, at man aldrig bliver glad igen. Men jeg kan fortælle dig, at selvom det hele virker svært og uoverskueligt lige nu, så kommer der en dag, hvor du ikke er så ked af det længere, og hvor du endda måske vil sætte pris på de gode ting, I havde sammen. 

Det er vigtigt, at man ikke går alene med den tristhed. Kender du mon nogen, du kan snakke med om det? Fx dine forældre, en søster, en bror, en fætter, en nabo, en onkel eller en helt anden, som du har tillid til? For nogle kan det godt være lidt grænseoverskridende at snakke med sine forældre om sådan noget, men det kan være godt at snakke med nogen, der har prøvet det samme, og mon ikke de også har prøvet det i deres unge dage? I hvert fald tænker jeg, at de gerne vil vide, hvordan du går og har det. Måske vil de gerne prøve, om de kan hjælpe og støtte dig, når du har det svært. Hvad tænker du mon om det?

Når man har kærestesorg, kan det være godt at lave nogle ting, man godt kan lide og forkæle sig selv lidt. Det kan fx være at se en god film, spille et godt computerspil eller hvad du nu godt kan lide at lave. Man kan opleve, at det i starten gør rigtig ondt, og at man er rigtig ked af det. Efter lidt tid går det lidt bedre, og man oplever måske at være i lidt bedre humør, og at man ikke tænker på det hele tiden. Indimellem kan man så opleve, at man måske ser nogle ting eller kommer til at tænke på noget, der minder én om sin ekskæreste, og så bliver man ked af det igen. Sådan kan det gå lidt op og ned. Men med tiden vil det fylde mindre og mindre. Og selvom du måske lige nu tænker, at hun var den eneste ene, så kan det være, at du om noget tid alligevel føler dig klar til at åbne dig op for en sød pige igen. 

Når du ikke kan falde i søvn om aftenen, tænker jeg, om det kunne være en ide at skrive de ting ned, som du ligger og tænker på? Når vi ikke kan falde i søvn er det ofte fordi, der kører en masse tanker rundt i hovedet på os. Ved at skrive dem ned, kan man opleve, at man falder til ro. Det kan også være en god måde at bearbejde sine tanker og følelser på. Kunne det mon være en mulighed for dig? 

De kærligste hilsner og kram fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat