Kære pige Dit brev beskriver virkelig fint, hvad der er dit dilemma og vi er glade for, at du ville dele det med os. Jeg håber, at jeg kan give dig nogle svar eller sætte gang i nogle tanker, som kan hjælpe dig på vej. Men først er det vigtigt, for mig, at pointere, at dit dilemma bunder så meget i følelser, at der er ikke noget rigtigt og forkert. Men jeg tænker, at din hovedopgave består i at mærke efter, hvad du føler og så følge dine følelser med en lille gram fornuft – hvis man kan det? Når det er sagt, så synes jeg ikke, at man skal være i et forhold, hvor man er nervøs for at sige noget til hinanden og blive smidt ud. At du har været i et forhold, du ikke synes er så godt, som det har været, i et helt halvt år, fortæller mig, at enten lever du i frygt og måske derfor er lidt handlingslammet eller også har du virkelig tænkt, at nu skulle dette forhold, som har været godt, have en ordentlig chance. Kan du mon genkende en af delene? Du beskriver, at du synes, det er synd for din kæreste, hvis du pakker dine ting. Men på den anden side, så beskriver du en fyr, som siger, at han elsker dig, mens hans handlinger siger noget andet og jeg mener, at hvad der kommer ud i tale også skal afspejles i handlingerne, ellers kan det svært at finde troværdigheden hos ham. Jeg tænker på, om du måske kunne fortælle ham, at som tingene er nu, så har du ikke lyst til at blive boende? Så han har en chance for, at ændre på noget. Hvis ikke han kender til dine tanker, kan det måske være svært at retfærdiggøre at smutte ud af det blå. Og er du nervøs for at skulle sige disse ting, som ikke er så glædelige for ham at høre, så kunne det måske være, at du har en god veninde, der kan sidde med til samtalen? Eller du kan skrive ham et brev, som han kan læse uden din deltagelse, og efterfølgende kan du så vurdere situationen, lidt på afstand? Du beskriver, at du er bange for, hvad din mor vil sige til, at du flytter til Sjælland og det kan jeg godt forstå, men jeg bliver nysgerrig på, hvilket forhold du har til din mor? For kunne man forestille sig, at du måske kunne tage tingene i etaper, så du måske lige tager nogle dage hos hende og finder dig selv, inden du flytter direkte til din tidligere kæreste? Det gør måske også processen lettere for din mor at håndtere, fordi hun føler sig med i det og ikke som en på sidelinjen. Jeg ved slet ikke om, dette kunne være en løsning for dig, men at gå fra sin kæreste og direkte videre til en ny, kan vær en udfordring i sig selv. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at give sig selv og sit sind tid til at kunne følge med i de store nye tiltag i (følelses)livet. Hvordan med uddannelsen, kan du fortsætte på den, selvom du bor på Sjælland? Eller kan du flytte uddannelsessted og læse videre på Sjælland? For hvis det er en mulighed, så tænker jeg, at din energi og dine tanker er bedst givet ud på, at respektere dine følelser, hvor end de ender. Jeg håber virkelig, at du kan bruge mit svar til noget, om ikke andet så blot, at det sætter nogle tanker i gang hos dig, som du måske kan få nogle svar ud af. Pas godt på dig selv.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
