Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed

Kære BB.

Jeg er en dreng på 13 som har et problem. Siden første klasse har jeg kunne lide den her pige fra min klasse. I sjette klasse fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive til hende på facebook. Vi fik et rigtig godt venskab efter et stykke tid og skrev hjerter til hinanden. Jeg havde det rigtig godt i den periode hvor vi var venner. Hun sagde tit at jeg var hendes bedste drengeven:D

sidste dag i sjette klasse skulle vi en tur i djurssommerland med klassen. Vi havde aftalt at gå sammen derude (sammen med hendes bedste veninde). Vi havde en super dag hvor vi begge sagde til hinanden at vi var søde:D men…. Da vi så skulle i syvende skulle der laves nye klasser:-( Jeg kom ikke i samme klasse som hende:-( vi snakkede ikke så meget mere sammen efter vi nu gik i hver sin klasse.

Efter et par måneder i syvende stoppede vi helt med at snakke sammen:( jeg havde ikke rigtigt nogle venner mere og blev derfor upopulær og et nemt offer for de seje drenge:( heldigsvis fik jeg ordnet det med de seje drenge ved snakke med min lære om det.

Problemet er bare at jeg ingen venner har. Det mest logiske ville nok være at flytte skole men på grund af at jeg stadig elsker denne pige så umenneskeligt højt er jeg ikke flyttet. Hvad skal jeg gøre for at få hende tilbage som veninde? Evt. Som kæreste. Eller skal jeg droppe mit livs kærlighed og flytte skole? Jeg vil ikke tale med mine forældre om det. Ps undskyld jeg ikke har sat kommaer:(

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13
Tak for dit brev. Du er rigtig god til at beskrive din situation og det dilemma, du står i. Pyt med kommaerne:)
Du spørger om råd til, hvad du skal gøre: flytte skole for at få nogle nye venner, eller blive fordi du stadigvæk er forelsket i din veninde. Først og fremmest vil jeg rose dig for, at du gik til din lærer og fik løst det problem, du var kommet i, i forhold til "de seje drenge" i klassen. Det var rigtig godt tænkt af dig at bede din lærer om hjælp.

Men jeg forstår, at du savner at have venner i klassen..? Hvad med dine gamle klassekammerater, som jo stadigvæk må gå på skolen? Har du mon mulighed for at ses med dem? Som jeg forstår det, har du nu gået i den nye 7. klasse i ca. et halvt år? Det vil sige, at du nok har ca. 2,5 år tilbage i den klasse. Der er selvfølgelig den mulighed at flytte skole, men jeg tænker, om der mon er mulighed for at flytte klasse, så du kommer til at gå i klasse med din veninde igen og måske også nogle andre venner? Det er måske værd at undersøge..? Nu ved din lærer jo godt, at du har haft det svært i klassen, og hvis du kunne snakke med hende igen, kan det være, at hun kunne hjælpe dig med at flytte klasse? Dine forældre bliver jo nok også involveret i det, hvis du skal flytte klasse, men mon ikke de vil støtte dig, hvis du fortæller dem at det er det, du ønsker?
I forhold til din veninde, som du er forelsket i, lyder det jo som om, at hun også kunne lide dig... Du fortæller, at I skrev sammen på facebook, inden i blev venner. Jeg tænker, om det er muligt for dig at tage kontakt til hende igen, enten på facebook eller sms? Du kunne jo starte med at skrive, at du tænker på hende og spørge, hvordan det går? Hvis hun også har lyst til kontakten, vil hun jo sikkert gerne svare dig. Hvis du får mulighed for at komme i hendes klasse, kan det være at tingene kunne løse sig af sig selv, så I kunne fortsætte jeres venskab..??
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Du er også velkommen til at benytte chatten eller BørneTelefonen på 116 111.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat