Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det må være en dejlig følelse at være vild med en dreng. Måske giver han dig sommerfugle i maven og røde kinder, når du tænker på ham. Men jeg kan også godt forstå, at det er rigtig svært at være vild med ham. Det er svært, fordi han gør nogle ting, som er dumme. Og det stopper dig fra at blive kæreste med ham igen.

Jeg synes det er rigtig sejt af dig, at du er opmærksom. Det er nemlig vigtigt, at du lytter til dig selv og kun bliver kærester med ham, hvis du synes det føles rart. Men der er noget inde i dig, som gør dig usikker. Og jeg tror det er vigtigt, at du lytter til det og ikke skynder dig at tage en beslutning om at være kærester eller ej.

Du skriver, at I før har været kærester. Gad vide hvorfor I stoppede med at være kærester de andre gange? Jeg spørger fordi jeg tænker, at der må være en grund til, at I ikke er kærester længere. Og hvis du tænker på den grund, så fortæller det dig måske, om det er en god ide at være kæreste med ham.

Jeg kan ikke fortælle dig, om du skal blive kærester med ham igen. Men jeg kan fortælle dig, at det er vigtigt at du mærker efter inde i dig selv. Når du skriver det her brev, så tror jeg, der er noget inde i dig som siger, at du ikke skal være kærester med ham lige nu.

Det betyder måske ikke, at I aldrig skal være kærester. Men lige nu er der noget som gør dig usikker, og så er det måske lige så fint at vente lidt. Er det mon rigtigt, når jeg læser det ud fra dit brev?

Hvis du kommer frem til, at I ikke skal være kærester, så kan jeg sagtens forstå at du tænker, at det bliver svært at komme over ham. Især hvis du skal se ham hver dag i klassen. Men jeg tror godt det kan lade sig gøre – hvis der går lidt tid.

I den næste tid kan du måske prøve at gøre nogle ting, som får dig til at glemme ham lidt. Du kan være lidt mere sammen med nogle veninder. Eller snakke lidt mere med nogle andre i klassen. Det kan måske være rart nok at få ham lidt på afstand og ikke skulle tænke over det hele tiden. Hvad tænker du om det?

Jeg håber meget, at mit svar er en hjælp for dig. Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe på tlf. 116111.

Varme hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat