Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kærestesorger

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Når ens kæreste går fra en, kan det være helt naturligt at føle, at ens verden falder sammen omkring en, og man bliver så ked af det, fordi man ikke er klar til at sige farvel til den anden person. Så det er helt naturligt at have det på den måde, som du rigtig flot beskriver i dit brev.

Som du selv skriver, kan savnet og hadet komme lidt i bølger, og selvom man troede, at man var glad og havde det godt, så er der måske en lille ting, som får en til at tænke på den anden, hvorefter man bliver ked af det. Det er helt naturligt, og kan være meget forvirrende, som du skriver. Men jeg kan fortælle dig, at selvom det er lidt svært og måske uoverskeligt lige nu, så kommer der en dag, hvor du ikke bliver ked af det, men i stedet sætter pris på de gode ting, som I havde sammen. Mon nogle af dine veninder har prøvet at have en kæreste og kan fortælle dig, hvordan de havde det, da de ikke var kærester længere?

Du skriver, at du især bliver ked af det, hvis du er alene eller keder dig. Jeg tænker, at det måske kan være hjælpsomt for dig, hvis du laver en liste over de ting, du allerbedst kan lide at lave, og ser på den, hvis du kommer til at tænke på ham. På den måde kan du få tankerne hen på noget andet. Ting til din liste kan f.eks. være, at du kan sætte noget god musik på, løbe/gå en tur, tænde for din yndlingsfilm, bage en kage eller måske noget helt andet?

Hvor er det dejligt for dig, at du har nogle veninder, venner og en familie som støtter og hjælper dig, hvis du har brug for det. Det kan være rigtig godt at tale med nogen om, hvordan man har det, så man ikke går og er ked af det alene. Måske du kan lave en aftale med dine veninder eller familie om, at du kan ringe/skrive til dem, hvis du kommer til at tænke på din ekskæreste?

Selvom det måske lige nu føles som om, din ekskæreste var den eneste ene og du var/er rigtig glad for ham, så kan det være, at du om noget tid er klar til at åbne dig op for en ny sød fyr, og måske endda blive forelsket i ham. Når du er klar, så prøv at kig dig omkring, måske der er en sød fyr i skolen, der sender dig søde smil og viser interesse for en sød pige som dig?

Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Hvis du er ked af det og har brug for at tale med nogen, er du meget velkommen til at ringe anonymt og gratis ind til Børnetelefonen på 116111, der er åbent alle dage fra kl. 11-23.

Mange tanker og knus fra Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat