Brev

Kærester eller ej?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på snart 13

Tak for brevet. Og tillykke med, at du har fundet en kæreste, der lyder til at være rigtig sød. Det lyder som om, I passer rigtig godt på hinanden og er gode til at sige fra, hvis den anden går over jeres grænser. Det er vigtige i et forhold. Og også rigtig vigtige, når man som jer begynder at tale om sex.

Først vil jeg gerne fortælle, at jeg ikke tænker, du skal stoppe med at se ham. I er begge rigtig glade for hinanden. Som du skriver, gør han dig altid glad. Og jeg tror også, han er lige så glad for dig.

Når du fortæller, at han er muslim, tænker jeg ikke umiddelbart, at det er noget, der skulle forhindre jer i at have et forhold med hinanden. Der er masser af mennesker på tværs af både kultur og religion, der er kærester. På samme måde som at alle religiøse er forskellige, er muslimer også forskellige. Har du mulighed for at snakke med ham? Måske kunne du prøve at spørge ind til, hvordan han har det med sin tro? Og måske kunne du spørge ham, om det, han tror på, sætter grænser for ham mht. sex? Det kunne også være, du kunne spørge ham, om hans tro er noget, han snakker med sine forældre om? På den måde kan det måske blive nemmere for ham at tale om. For så er det ikke jer to, I skal snakke om – men mere hans forhold til sin tro, som du gerne vil vide mere om.

Du skriver i brevet, at du er bange for, at din kæreste senere vil fortryde det, hvis I har sex med hinanden. Med sex er det rigtig vigtigt, at man lytter til hinandens grænser. Og det er også rigtig godt, hvis man kan snakke åbent med hinanden om, hvad man godt kan lide og ikke kan lide. Så er der større mulighed for, at det bliver en god oplevelse.

Det er også helt naturligt, at lysten til sex og tankerne om sex bliver større, når man som jer er på vej ind i puberteten. Men samtidig med, at man har lyst, kan tanken om at have sex måske også virke lidt skræmmende. Er det noget, I kan genkende? Hvis I har det sådan, er der andre måder, I kan være sammen på og lære jeres egen og hinandens kroppe at kende. I kan fx røre ved hinanden og kærtegne hinanden. På den måde lærer I også mere om, hvad I hver især kan lide. 

Samtidig kunne det også være rart, hvis du har nogen omkring dig, du kunne snakke med om din kærestes og dit forhold. Det kan være en god veninde. Men det kan også være godt, hvis du finder en voksen omkring dig, du kan snakke med. Det kan fx være en af dine forældre eller en anden god voksen i familien. Men det kan også være en lærer eller pædagog, som du føler dig tryg ved.

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Hvis du har brug for flere råd, eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat