Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kæreste

Hej bb

Jeg mødte en pige for omkring et år siden, inden da havde vi aldrig snakket sammen selvom vi gik/går til samme sport. Derefter begyndte vi at snakke mere og mere og var faktisk rimelig “tætte” på et tidspunkt, vi snakkede godt og jeg kunne mærke vi kunne lide hinanden .
 
Henover vinteren snakkede vi næsten slet ikke sammen og det gør vi stadigvæk ikke, da hun desværre er begyndt at gå sammen med nogle andre drenge, så mit spørgsmål er:
 
skal jeg prøve at komme tættere på hende igen

og hvis ja, hvordan da jeg er genert og aldrig har haft en kæreste før.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng

Tak for dit brev. Det lyder som om, den pige betyder meget for dig, og din overskrift fortæller mig, at du måske gerne ville være kærester med hende? Så når du spørger, om du skal prøve at komme tættere på hende igen, synes jeg det lyder som en rigtig god ide.

I har tidligere været meget tætte, så måske kan det hjælpe at gøre nogle af de samme ting, som du gjorde dengang... Hvad var det, der gav jer den tæthed? Hvad snakkede I om? Hvad kan hun godt lide at lave og at snakke om?

Sådan som jeg forstår dit brev, så går I stadig til sport sammen? Så er det jo en oplagt mulighed, når sæsonen starter igen, at du begynder at holde dig tæt til hende igen, smile til hende, give hende komplimenter og måske spørge til hvordan det går... Selv om du er genert og ikke har haft en kæreste før, har du jo før kunnet snakke godt med hende - husk det.

Hvis der går et stykke tid, før I skal ses igen, kan du måske sende hende en sms og høre, hvordan det går? Tør du kaste dig ud i det? En sms-samtale kan måske udvikle sig til, at I mødes, hvis du kan fornemme på hendes svar, om hun har lyst til at snakke mere.

Det med at du ikke har haft en kæreste før, tror jeg ikke har så stor betydning for, om hun vil være kærester med dig. Men det kan selvfølgelig godt være med til at gøre dig usikker... For hvad laver man med en kæreste? Hvad forventer hun? Osv... Er det nogle af de tanker, du har gjort dig?

I hvert fald tænker jeg, at du ikke skal lade dig skræmme af, at du ikke har haft en kæreste før. Når først man bliver kærester, giver det ofte sig selv, hvad man laver. Man laver nemlig bare det sammen, som man har lyst til (og så med lidt kysseri og krammeri selvfølgelig). Men det behøver ikke være så arrangeret, for når man er kærester, er det ofte nok bare at være sammen og snakke, hygge, grine, kilde, kæle, kysse osv.

Hvis du har nogle venner, som har kærester, kan du evt. snakke med dem om, hvad de laver med deres kærester? Måske har de også nogle gode råd til, hvordan du kan komme i kontakt med hende på en god måde...

Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med det, og jeg håber for dig, at hun reagerer positivt. For så er chancen din - jeg håber, du får den og tager den.

De bedste hilsener fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat