Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kæreste sorger

Hej børnetelefonen.

Jeg er 13 år, og jeg er forelsket!

Han er helt fantastisk. Jeg var sammen med ham til en fest, hvor vi kiggede på hinanden, og smilte. Vi krammede hinanden, og han holdt om mig til musikken.

Jeg gik sammen med en af mine gamle veninder, som godt vidste at jeg var forelsket i ham. 2 dage efter, er de to så kærester.

Jeg har grædt alle dagene, og jeg har cuttet mig selv, men det vil jeg ikke gøre igen.

Jeg har skrevet lidt med ham, men jeg savner ham bare så meget, og jeg ville ønske at de slog op.

Jeg vil gerne komme sammen med ham.

Jeg kan ikke lade vær med at tænke på ham!

Hvad skal jeg gøre????

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig! Tak for dit brev. Du skriver, at du er forelsket i en dreng som du var sammen med til en fest, og som nu er blevet kæreste med din veninde. Jeg kan godt forstå at det er en rigtig svær situation at sidde i, og at det gør dig ked af det. Du skriver, at det har gjort dig så ked af det at du har cuttet dig selv. Jeg er meget ked af at høre at det gør så ondt på dig at du har gjort sådan noget ved dig selv. Derfor er jeg også glad for at læse, at du ikke vil gøre det igen. Mange børn og unge hører om andre der har cuttet for at få nogle følelser til at blive til fysisk smerte, og så kan man blive nysgerrig på, om det mon virker – måske var det også sådan du tænkte? Det er i hvert fald godt at du nu har opdaget at det ikke er en løsning, og at du har besluttet dig for ikke at gøre det igen! Ked af det heden er en helt naturlig følelse, som man blandt andet kan møde, når man bliver skuffet i forhold til en man er forelsket i. Det handler om at finde alternative måder, hvor du kan komme af med dine følelser, så du ikke behøver skade dig selv. En måde kan være at tale om det med en anden. Måske en voksen. Jeg tænker om du måske kunne snakke med fx din mor om hvordan det er at være dig lige nu? Hun har sikkert også prøvet at være ulykkelig forelsket engang og det kan være rigtig rart at have en skulder at læne sig op af og måske græde ud ved, hvad tænker du om det. Eller måske er der en anden voksen, som du er tryg ved og kan dele dine tanker og følelser med. Måske en anden veninde? I hvert fald er det helt ok at være ked af det. Du kan måske også prøve at tænke på, hvad du gjorde tidligere i dit liv, når der var noget du var ked af? Måske kan nogle af disse måder igen være nyttige. For nogen kan det være rart at skrive dagbog, her kan man komme ud med de tanker og følelser man har, både gode og de svære? Hvad mon ville være godt for dig?I forhold til drengen så tænker jeg, at man desværre ikke kan styre hvad han vælger eller hvad der får ham til det. Det lyder som om at I havde en rigtig hyggelig aften til festen, så det er rigtig ærgerligt at der ikke kom mere ud af det. Nogle gange er drenge ikke helt så opmærksomme på følelser som piger er, så det kan være at han ikke var klar over at du lagde så meget i det den aften? Du skriver, at I har skrevet lidt sammen og jeg tænker at det godt kan være at han “bare” ser jer som venner. Eller også kan det være at han i virkeligheden også syntes det var rigtig rart det I havde sammen til festen og måske er han lidt forvirret over hvad han nu skal gøre? Nogle gange kan man komme til at vælge det der ligger lige foran én eller som er det letteste. Hvis din veninde måske har været mere direkte overfor ham og gjort noget aktivt for at han skulle vælge hende, kan det være at han ikke fik tænkt sig om og valgte den lette vej. Det er ikke til at sige hvad han føler eller tænker – det kan også godt være at han er rigtig glad for hende, og så var han måske alligevel ikke den rette for dig.I forhold til din veninde så kan jeg godt forstå hvis du er skuffet over, at hun er blevet kæreste med ham selvom hun vidste at du er forelsket i ham. Jeg tænker på om hun måske også har gået og været forelsket i ham og så ikke fik det sagt til dig? Det kan være at hun ikke ville såre dig, da hun kunne mærke hvor glad du var den aften efter festen? Det kan også være at hun rent faktisk ikke har været helt opmærksom på, hvor meget han faktisk betyder for dig.Uanset hvad så tænker jeg, at du lige nu nok må respektere at det er dem der er blevet kærester. Jeg kan godt forstå dit ønske om, at de slår op, men det er faktisk ikke sikkert at det ville hjælpe på dit forhold til ham. Måske ville han så være ramt af kærestesorger og ikke være klar til at få en ny kæreste, eller måske vill han synes det var forkert at finde sammen med sin ekskærestes veninde? Det kan også være at din veninde ville blive rigtig ked af det hvis du gik efter ham lige når de havde slået op, på samme måde som du er blevet ked af det hun har gjort. Det er altid en god huskeregel, at man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles – selvom man kan tænke og have lyst til noget andet! Og det er også helt ok at have de tanker, det er naturligt når hun har såret dig. Uanset hvad så tænker jeg, at det ikke vil gavne dig at være den der er skyld i, at de slår op – det kan sætte dig i en ubehagelig situation både overfor ham og hende. Hvis du har mod på og lyst til det kunne det måske være en idé at få talt med din veninde om situationen? Jeg er ikke klar over hvor gode veninder i er, men hvis i er meget gode veninder synes jeg det kunne være det værd, at få snakket ud om det. Du kunne måske prøve at spørge ind til, om hun har været forelsket i ham længe, og om hun godt vidste at du også var forelsket i ham? Det kan måske være en svær samtale at åbne op for, da der er mange følelser indblandet. Hvis du synes det, kunne du måske starte med at fortælle hende en historie om nogen du kender, hvor en pige er blevet kæreste med én som hendes veninde var forelsket i – altså en opdigtet historie (eller en sand én hvis du kender nogen der har været i samme situation). På den måde vil du måske kunne høre hendes reaktion på det og så få startet en samtale omkring det.Hvis I ikke er så tætte veninder og du ikke synes det er det værd, kan det også være at du skal lade situationen være. Det kan være, at de slår op af sig selv på et tidspunkt og at du så selv får mulighed for at finde ud af, om det kunne blive til noget mellem dig og ham. Derudover tænker jeg, at selvom det måske kan virke umuligt lige nu så skal der nok dukke en anden dreng op, som du bliver rigtig forelsket i. Nogle gange kan man blive så fokuseret på den enkelte dreng, at man slet ikke opdager hvem der ellers er. Måske vil du opdage at der er “flere fisk i havet” hvis du kan finde ro i, at situationen lige nu er som den er, og at du ikke kan gøre så meget ved det. Ofte virker man mere tiltrækkende hvis man er sig selv og er afslappet, så måske kommer der helt af sig selv en anden dreng på banen hvis du forsøger at komme over ham den anden?

Du skriver pigen er en "gammel veninde", derfor kommer jeg til at tænke på, om du mon har nogle andre gode veninder nu. Det kan måske være en god ide, at bruge tid med dem. Måske du kan foreslå I laver nogle hyggelig ting sammen, så du ind imellem kan give dig selv lidt fri, fra ked af det heden, måske I kan lave en film aften, tage på cafe eller måske bare hygge sammen med spil, snacks og hygge? Det kan være en god måde at give tankerne lidt fri fra det svære og fylde dig lidt op med gode oplevelser, hvad tænker du mon om dette?Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du får det bedre. Det er aldrig sjovt at gå rundt med kærestesorger. Uanset hvor håbløst det kan lyde lige nu, så er det dog stort set altid noget der går over igen.Du er altid velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111 hvis du har brug for at tale mere om det, eller om noget andet.Mange hilsner BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat