Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kæreste problemer tillid

Kære brevkasse.
Jeg er en dreng på 15 år, fra århus. jeg har en kæreste på samme alder. Vi elsker hinaden rigtig rigtig højt. Men jeg har gjort nogle dumme ting for lidt langt tid siden og har rigtig svært ved at få hende til at tro på mig. Fx tror hun jeg kigger efter andre piger når vi engang imellem går i århus by. Men mit spørgsmål er hvordan kan jeg vinde hendes tillid tilbage igen

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15

Tak for dit brev. Du skal have ros for at dele det, du tumler med - med BørneBrevkassen.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du er en god og omsorgsfuld kæreste. Og det er dejligt at læse, at du vil forsøge at genvinde tilliden til din kæreste.

I dit brev fortæller du ikke om, hvad der er sket. Jeg tænker dog, at det er vigtigt at pointere, at det tager tid at genopbygge tillid. Derfor bliver jeg nysgerrig på, om I har fået talt det hændte godt og grundigt igennem..?
Derudover tænker jeg, at du ved handling må vise hende, at du er ærlig. Dvs. spil med åbne kort - og hver gang hun føler noget ubehag, eller bliver i tvivl om, hvad du foretager dig, at I får talt det gennem. Og med tiden bliver det forhåbentligt bedre og lettere... Måske kunne du også spørge hende, hvad der kan give hende ro i maven..? Og så kan I jo indbyrdes lave nogle aftaler om, hvordan I håndterer mistillid fremover..?

Måske kunne du vise hende mit brev og dit svar..? Det kan måske være en måde at tage "hul" på emnet..? Og måske også en mulighed for at vise din kæreste, hvor meget du vil hende/jer...?

Varme hilsner BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat