Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

kæreste problemer…

hej børnebrevkasse.
igår var min kæreste sammen med hendes 2 veninder. hendes ene veninde skrev til mig at hun var forælsket i mig, og at hun virkelig havde lyst til at kysse mig. jeg sagde jo selvfølgelig nej, for ville ikke være min kæreste utro!!! men så skrev hun at det bare var et kys på kinden og at vi kunne gøre det i skolen når min kæreste og alle andre ikke så det. jeg sagde igen nej tak, for jeg elsker min kæreste, og vil ikke være hende utro. og så blev vi ved i en uendelighed…
 
så ringede min kæreste, og ville sige noget. så fortalte hun at hende pigen som var forælsket mig, faktisk ikke var det, og så sagde hun at det bare var en prøve. og så grinede hende og hendes venner i telefonen. og jeg var virkelig tavs. jeg blev virkelig sur, fordi at man ikke skal sette sin kæreste på en prøve, og det sagde jeg, og hun sagde undskyld hele tiden, men er stadigvæk lidt sur, hvad skal jeg gøre? :/

skal jeg slå op eller lade vær med at snakke til hende i et par dage?

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng,

Du skriver at du er blevet rigtig sur på din kæreste, fordi hun har sat dig på en prøve ved at få en veninde til at ringe til dig og fortælle dig, at hun var forelsket i dig og virkelig havde lyst til at kysse dig. Jeg kan godt forstå, du blev sur over det, det er ikke rart at én man stoler på prøver at teste, hvad man vil gøre.

Når man er kærester, skal man stole på hinanden, og jeg gætter på at grunden til, at du bliver vred på hende, er fordi hun ikke stolede på dig, og for at teste om hun kunne stole på dig, gik hun bag din ryg. Når nogen man holder rigtigt meget af går bag ens ryg, mister man måske lidt af tilliden til dem. Du skriver, at hun sagde undskyld hele tiden, men at du stadigvæk er lidt sur. Jeg kan se at du rigtig flot har forsøgt at fortælle hende, at man ikke skal sætte sin kæreste på en prøve. Kunne det måske også være en ide at fortælle hende, at du har mistet tilliden til, at hun kan behandle dig pænt, eller at det er rigtigt svært for dig for tiden, da hun har svigtet din tillid ved at gå bag om ryggen på dig?

Du spørger, om du skal slå op eller lade være med at snakke til hende et par dage. Er der mon en god ven eller voksen, du kan tale med det om? Jeg tænker, at i sidste ende er det kun dig, der kan finde ud af, om du kan tilgive hende for at gå bag ryggen på dig og sætte dig på en prøve... Hvis du kan det, så behøver du ikke at slå op med hende. Måske det kunne være en god ide at prøve at forklare din kæreste, hvorfor du blev så vred (og måske ked af det) for at se om hun kan forstå hvorfor du reagerer? Du kan eventuelt skrive et brev til hende, det kan nogen gange være nemmere at forklare, hvordan man har det, når man skriver det ned i stedet for at skulle sidde overfor hinanden. Det kan også være, at du måske bare har brug for en pause for at tænke, og så er det måske en god ide ikke at tale med hende et par dage. Det, du skal finde ud af, er om det er muligt at lægge det her bag jer, eller om det er bedre at stoppe.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, du er altid velkommen til at kontakte BørneBrevkassen, skrive på BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. Alle tre steder sidder der voksne der er klar til at svare dig.

Mange venlige hilsner

BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat