Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kæreste problemer

Hej jeg har en kæreste og jeg elsker ham så højt men der er også en anden pige der vil have ham og de skriver hjerter til hinanden og er meget sammen jeg bliver tit Jaloux hvad skal jeg gøre:(?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,
Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, det er svært for dig lige nu at finde ud af, hvordan du skal gøre med din kæreste og din jalousi.
Først vil jeg sige til dig, at det er dejligt, du har en kæreste, som du elsker. Det er dejligt at være forelsket, og det kan jeg godt forstå, du er bange for skal stoppe.
Jeg tænker, at det bedste, du kan gøre, er at snakke med din kæreste om, hvad det gør ved dig, når ham og den anden pige sender hjerter til hinanden. Det betyder ikke, du skal bestemme over ham, eller at han skal stoppe med at sende hjerter, men det er vigtigt, han ved det gør dig usikker og ked af det, før han kan gøre noget ved det.
Jeg ved godt, at det kan være svært at få sagt. Jeg tænker, det vil være lettest, for dig at gøre en dag, hvor du ikke er jaloux og kan mærke, at du har det godt. Måske lyder det mærkeligt at snakke om noget, der er svært en dag, hvor man ikke tænker over det svære, men tit er det meget nemmere at få det sagt på en god måde, når ikke man er ked af det eller sur.
 
Håber du kan bruge svaret. Måske kunne det også være en hjælp at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke .

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat