Kære pige på 13 år,
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Du fortæller, at du har haft en kæreste det sidste halve år, at I har været i seng sammen, og at I taler om, at det skal være jer to for altid. Det første jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev er, at det må være dejligt at opleve sådan en forelskelse - skønt.
Men du fortæller også, at din mor har fundet ud af, at I har været i seng sammen, og at hun nu overvejer at fortælle din kærestes forældre det, og at din kæreste vil slå op med dig, hvis hun gør det - mon det er rigtig forstået..?
Du spørger om han er en god kæreste, hvis han truer dig med at slå op. Jeg tænker, at han lyder usikker og måske lidt bange for konsekvensen (hvad hans forældre vil gøre, hvis de får at vide, at I har været i seng sammen). Jeg tænker, at han ved at true dig prøver at passe på sig selv... Mon du kan følge mig..?
Måske han godt ved, at det ikke er helt lovligt at I går i seng sammen, når I ikke er ældre. Eller måske er han ældre end dig (?), måske er han 15 år og ved, at det er ulovligt at være i seng med én under femten år...(loven siger nemlig, at hvis den ene part er mindreårig (under 15 år), så er det ikke tilladt at have sex).
Det jeg prøver at sige til dig er, at du måske ikke skal måle ham på, hvor vidt han er en god kæreste eller ej, når han truer med at slå op, men mere mærke efter, hvad du selv føler inden i. Er han kærlig og sød? Kan I grine og have det sjovt sammen? Snakker I godt sammen og har I måske fælles interesser?
At slå op med ham tænker jeg kun, er noget du selv kan beslutte... Men at du måske skal mærke efter, om du stadig føler glæde og varme inden i, når du ser ham. At du stadig tænker WOW, når du ser ham...
Jeg tænker på, om du mon har talt med din mor om, hvorfor hun gerne vil fortælle din kærestes forældre, at I har været i seng sammen (?). Er det mon fordi hun gerne vil passe på jer, og sikre sig, at både hun og hans forældre kan støtte jer bedst muligt i forhold til f.eks. prævention. Eller måske er det fordi din mor er usikker på at stå med den viden (at I er gået i seng sammen) alene.
Tror du, at du kan tale med din mor om det..?
Jeg tror ikke rigtig, at du kan gøre så meget ved det, hvis din mor beslutter sig for at sige det (hun har jo ansvaret for dig). Men jeg tænker på, at du måske kan snakke med din mor om måden hun siger det. At hun måske kan fortælle din kærestes forældre, at din kæreste er bange for deres reaktion...
Til sidst spørger du, om du kan sige til ham, at du bliver ked af det. Det tænker jeg helt klart godt, at du kan. At være tæt på et andet menneske og være kærester med det, handler i høj grad om at turde at sætte ord på sine følelser, og at åbne sig op for hinanden.
Jeg tror på , at hvis man ikke siger, hvad man føler eller tænker, kan ting, tanker og oplevelser måske vokse sig store og blive misforstået. Men også vokse sig store inde i en selv, så man går hen og bliver ked af det. Kan du mon følge mig..?
Jeg tænker, at hvis du kan, skal du prøve, at fortælle din kæreste, hvad du føler og tænker. Han kan nemlig ikke vide det, hvis du ikke siger det til ham. Han kan heller ikke ændre på måderne han siger tingene til dig, hvis du ikke fortæller ham, hvad det gør ved dig.
Hvis du synes, det er svært at sige det til ham ansigt til ansigt, tænker jeg, at du måske kan skrive et brev til ham med din tanker. Tror du, at det kunne være en mulighed..?
Du er også velkommen til at ringe eller SMS'e til BørneTelefonen på 116 111 eller at logge på UngeChatten, hvis du har brug for at tale med en af vores rådgivere der.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
